Først juleanden - nu er flæskestegen også i fare!

Forbrug

12/11/2022

Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk

Skrevet af Mathias Højgaard-Rasmussen

Stigende priser på foder resulterer i færre dyr på markerne - og på bordene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dyssegaarden i Roskilde kommune har i år modtaget ca. dobbelt så mange bestillinger af julestegen i år, og de kan knap nok følge med ordrene -derudover løber de også ind i problemer med ænderne. Der har nemlig været et kraftigt udbrud af fugleinfluenza som har ramt bestanden af ænder i store dele af europa, så begge beholdninger er ved at løbe ud.  

“Vi har en voldsom efterspørgsel på flæskesteg, siger Morten Gjerskov, ejer af Dyssegaarden i Roskilde Kommune, der sælger og producerer både grise og ænder. Vi har mindst dobbelt så mange bestillinger på flæskestege i forhold til samme tid sidste år,” siger Morten Gjerskov til TV 2 Lorry. Det er selvfølgelig dejligt med så mange bookinger, men også ærgerligt at der ikke kan leveres på dem alle.

Der er simpelthen mangel på ænderne, og da de fleste mennesker køber deres julemad i december, er der nok mange der vil ty til flæskestegen i sidste øjeblik når de finder ud af at der ikke er ænder nok. Det vil så give problemer da der heller ikke er nok af flæskestegen til alle bestillingerne, og vi vil for alvor se konsekvenserne næste år da fødevare produktionen kun kan måles bagud og det reelle omfang at de pressede vilkår først er til at ta og føle på næste år.

Denne problemstilling kommer dog ikke bag på Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Priserne på foder til eks. grise er nemlig stedet så meget over de sidste år, at mængden af grise i Danmark er faldet drastisk. I 2022 er der 10% færre grise i landet end i 2021. Det er et ret markant fald i bestanden udtaler Henning Otte Hansen. 

Det bedste råd vi kan komme med, er at anskaffe sig sin julemad allerede nu, og ikke først i december!