476 personer formodes smittet med corona efter Roskile festival

corona

07/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Styrelsen for Patientsikkerhed har talt med 476 personer, der formodes smittet på årets Roskilde Festival

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

476 personer er blevet smittet med corona og det formodes at være sket på Roskilde festival.

Det skriver DR

Gæster fra årets Roskilde festival har fået mere end tømmermænd med hjem fra festivalen.

Ondt i halsen kan være fra andet end fællessang

Normalt har man tømmermænd, måske lidt ondt i halsen efter alt det syngen og råben og en smule hoste efter støv og cigaretrøg, men symptomerne kan skyldes noget andet for dette års festival-gængere.

Det er uklar præcis, hvor mange der er blevet smittet i forbindelse med festivalen, men Styrelsen for Patientsikkerhed har været i kontakt med op mod 500 personer, der har været afsted og nu viser symptomer.

Smitsomme eller smittede på festivalen

"Styrelsen for Patientsikkerhed har på nuværende tidspunkt været i dialog med 476 smittede, der i perioden 25. juni til dags dato enten har oplyst, at de formoder at være blevet smittet på Roskilde Festival, eller at de har været smitsomme under deres deltagelse ved festivalen," det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til DR.

Hvis man har symptomer og har været på festivalen, kan det altså være en god idé at blive testet.