Rasmus Frøkjær Kristensen
Der er lange udsigter til at få helligdagen tilbage.
Når kalenderen bliver ændret, kan det hurtigt mærkes hjemme ved spisebordet.
Mange danskere følger tæt med, når politikere taler om arbejde, fritid og penge.
En fridag kan lyde som en lille ting, men for mange familier hænger hverdag og økonomi tæt sammen.
Samtidig fylder spørgsmål om løn mere, når priserne stadig presser budgettet hos mange.
Derfor vækker debat om arbejdsdage og helligdage hurtigt stor opmærksomhed.
Særligt i en valgkamp bliver regnestykket interessant for helt almindelige lønmodtagere.
Gælder for mange
Hvis store bededag vender tilbage som helligdag, kan det koste en gennemsnitlig arbejderfamilie med to fuldtidsarbejdende forældre omkring 4.100 kroner om året før skat.
Det fremgår af en ny beregning fra Dansk Industri, som Ekstra Bladet omtaler.
Ifølge arbejdsgiverorganisationen tager regnestykket udgangspunkt i en familie, hvor begge voksne tjener knap 500.000 kroner om året.
Beregningen handler om det løntillæg, som kom efter afskaffelsen af store bededag.
Tillægget svarer til 0,45 procent af årslønnen. Hvis fridagen bliver genindført, peger DI på, at den ekstra løndel kan forsvinde igen.
For familien i regnestykket betyder det et mærkbart hul i økonomien over et helt år.
Hos DI lyder budskabet, at debatten om en ny fridag ofte springer let hen over, hvem der faktisk skal betale.
Organisationen er også på vej med en kampagne på sociale medier, hvor beløbet skal løftes frem.
Midt i valgkampen
Sagen fylder samtidig i valgkampens sidste fase.
Både partier på højrefløjen og venstrefløjen går til valg på at få store bededag tilbage.
Regeringspartierne er ifølge Ekstra Bladet åbne for at tale om et comeback til fridagen, men de rejser også spørgsmål om, hvordan regningen skal dækkes.
Her er finansieringen blevet et centralt stridspunkt.
SF har foreslået, at skattelettelser i toppen rulles tilbage for at finde pengene.
Den løsning møder modstand fra DI, som advarer mod både at fjerne en arbejdsdag og samtidig hente finansieringen et andet sted i økonomien.
