Forside Bil og motor Nye regler kan ramme danske bilister fra 1. januar: Både...

Nye regler kan ramme danske bilister fra 1. januar: Både bil og kørekort kan ryge

Kørekort, regler, bilist, drivers license
Shutterstock

Fra årsskiftet kan en bestemt type kørsel få endnu større konsekvenser end tidligere.

Fra starten af det nye år kan danske bilister blive mødt af endnu strengere regler på vejene.

Regeringen vil nemlig stramme lovgivningen, så flere bilister risikerer alvorlige konsekvenser, hvis de bryder færdselsloven.

I værste fald kan det betyde, at både bilen og kørekortet ryger.

Et nyt lovforslag er allerede blevet fremsat i Folketinget, og hvis det vedtages, er det planen, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2027.

Det skriver Boosted.dk.

Flere kan blive omfattet af reglerne

Det er reglerne for vanvidskørsel, som regeringen nu vil udvide.

Siden marts 2021 har politiet kunnet beslaglægge biler i forbindelse med særligt alvorlige overtrædelser af færdselsloven.

Det gælder også, selvom føreren ikke selv ejer bilen.

Nu vil regeringen udvide reglerne, så endnu flere alvorlige tilfælde kan blive omfattet.

Ifølge lovforslaget skal spiritus- eller narkokørsel kunne betegnes som vanvidskørsel allerede ved første overtrædelse, hvis kørslen fører til, at et andet menneske mister livet eller får betydelig personskade.

Det betyder, at flere bilister kan risikere at få deres bil konfiskeret som følge af deres handlinger.

Samtidig kan det få alvorlige konsekvenser for førerretten.

Forslaget møder modstand

Det er dog langt fra alle, der er tilfredse med regeringens planer.

Hos AutoBranchen Danmark er man bekymret for, at de udvidede regler kan få store økonomiske konsekvenser for virksomheder, som udlejer, sælger eller reparerer biler.

Udfordringen er, at en bil stadig kan blive konfiskeret, selvom den ejes af et leasingselskab, et værksted eller en bilforhandler.

Virksomheden kan derefter være nødt til at forsøge at få erstatning fra bilisten gennem retssystemet.

Det finder brancheorganisationen urimeligt.

“Når regeringen vil udvide reglerne om konfiskation, skal den også give branchen bedre muligheder for at kontrollere kunderne og beskytte de virksomheder, der handler i god tro,” siger Gitte Seeberg, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark.

Kan træde i kraft 1. januar

Det er ikke første gang, at regeringen har ønsket at skærpe reglerne for vanvidskørsel.

Tidligere på året gjorde justitsminister Peter Hummelgaard det klart, at regeringen fortsat vil slå hårdt ned på bilister, som udsætter andre trafikanter for fare.

Det sker, selvom antallet af sigtelser for vanvidskørsel ifølge Boosted.dk er faldet gennem de senere år.

Det nye lovforslag blev fremsat den 7. oktober 2026.

Forslaget er dog endnu ikke blevet behandlet i Folketingssalen, og derfor er det fortsat usikkert, om ændringerne bliver gennemført.

Hvis lovforslaget vedtages som planlagt, kan de skærpede regler træde i kraft den 1. januar 2027.

Indtil da er det fortsat de nuværende regler for vanvidskørsel, der gælder.

Ads by MGDK