Nye biler bugner af teknologi, der udover at være topmoderne har til formål at forbedre køreoplevelsen.
Det har blandt andet betydet, at der inden for de seneste årtier er indført smarte features som lane assist, adaptiv fartpilot, og head-up display.
Men også på sikkerhedsfronten er der kommet mange nye tiltag. Det byder blandt andet på nødbremseassistent og blindvinkelsassistent.
Og nu er der snart ny dreng i klassen.
Sløvhedsdetektor
Fra juli træder nye EU-regulativer i kraft, som endnu engang vil revolutionere sikkerhedsteknologierne i nye biler ved at gøre førerens sløvhedsdetektering obligatorisk.
Teknologien anvender infrarøde stråler til at monitorere førerens pupil og hovedbevægelser, og sigter mod at identificere tegn på træthed eller distraktion.
I et bredere forsøg på at minimere antallet af trafikulykker og dødsfald på Europas veje inden 2050, indfører EU disse sikkerhedsforanstaltninger som en del af de såkaldte Generelle Sikkerhedsregler (GSR).
Disse regler inkluderer avancerede førerassistentsystemer som den smarte hastighedsalarm ISA, der allerede blev obligatorisk i 2022, og som advarer føreren både visuelt og auditivt ved hastighedsoverskridelser.
Skal være i alle nye biler
Det kommende krav om at udstyre biler med infrarøde kameraer, der kan fange subtile tegn på sløvhed eller distraktion, repræsenterer et skift mod mere uniforme sikkerhedsstandarder i bilindustrien.
Systemet skal installeres i alle nye biler og for eksisterende modeller, som sælges fra ny, skal teknologien eftermonteres senest i 2026, hvilket sætter pres på bilproducenterne til at opgradere deres flåder.
Implementering er dog ikke uden omkostninger. Indførelsen af den infrarøde detekteringsteknologi kan potentielt øge prisen på nye biler, særligt inden for B-SUV-segmentet og i bilmodeller med lav profitmargin, hvor det kan være svært at dække de ekstra omkostninger.
Kan måske give forsikringsrabatter
På trods af de økonomiske udfordringer, understreger forskning vigtigheden af sådanne teknologier; førertræthed er en kendt risikofaktor for ulykker.
Derudover spiller disse systemer en voksende rolle for forsikringsselskaber, som kan tilbyde rabatter på præmier for biler udstyret med avanceret sikkerhedsteknologi. Dette kunne i sidste ende føre til lavere forsikringspræmier for forbrugerne.
EU's stræben efter at forbedre trafiksikkerheden kunne dog møde modstand fra bilister, der finder systemerne irriterende og fristes til at deaktivere dem. Det rejser spørgsmål om, hvordan bilproducenter bedst kan implementere disse teknologier, så de både forbedrer sikkerheden og accepteres af brugerne.