De færreste bilister tænker over skjult pengefælde ved parkering.
Vidste du, at du kan ende med at betale op mod 15 procent i gebyr, når du parkerer bilen via en parkeringsapp?
Men sådan behøver det ikke at være.
Energiselskabet OK, der tilbyder parkering gennem sin app, indfører nu parkering helt uden parkeringsgebyrer eller servicetillæg.
“Parkeringsbranchen har af gode grunde ikke verdens bedste ry. Det skyldes blandt andet uigennemskuelige og skjulte omkostninger. Hvorfor skal man egentlig betale fx 15 procent i gebyr for at bruge en app til at starte sin parkering? Det er jo ikke raketvidenskab. Derfor tilbyder vi parkering uden parkeringsgebyr til bilister i hele Danmark,” siger Kenneth Korsgaard, mobilitetsdirektør i OK.
Parkering uden parkeringsgebyr
Det er formentlig de færreste bilister, der tænker over, at de betaler et gebyr, når de parkerer med en parkeringsapp.
I mange tilfælde kan gebyret være på op mod 15 procent. En parkering til 100 kr. kommer altså til at koste bilisten 115 kr., fordi appudbyderen opkræver et gebyr på 15 kr.
OK har en ambition om at gøre parkering både enkel og billig. Derfor vil der fra og med i dag ikke længere være parkeringsgebyr på parkering via OK-appen.
“Parkering uden parkeringsgebyr gør det for det første billigere at parkere. Men det gør det også enklere og mere gennemskueligt, da bilister undgår et mere eller mindre “skjult” gebyr, som de færreste kender til,” siger Kenneth Korsgaard.
Nem adgang til parkering uden parkeringsgebyr
Med OK-appen kan man parkere på offentlige parkeringspladser i en lang række byer over hele landet – herunder København og Frederiksberg, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.
Derudover har OK samarbejde med en lang række private udbydere, så det også er muligt at parkere med appen i p-kældre og på parkeringsanlæg rundt omkring i hele Danmark.
Det eneste, man behøver at gøre for at parkere uden parkeringsgebyr, er at bruge OK-appen. Knap 800.000 danske bilister har allerede appen i dag.
OK-appen giver desuden adgang til automatisk nummerpladeregistrering på flere af de parkeringsanlæg, hvor denne form for registrering og betaling er mulig.