Selvom abekopper nu et år efter de første udbrud stort set ikke er emne længere i Danmark, så har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ikke afblæst deres alarm. For WHO er virussen stadig en af de tre farligste virusgrupper fra dyreverdenen og den bør overvåges konstant.
"Vi kan have en virusvariant om tre år, der er markant sværere at inddæmme - det er en reel risiko," fortalte WHOs ekspert i abekopper, Rosamund Lewis.
Præcis for et år siden dukkede en ny sygdom op i Europa: Abekopper. Frygten var stor, særligt efter vi lige havde kæmpet med coronavirus. Ville en ny bølge af sygdom komme til verden og påvirke os på samme måde.
Det gik heldigvis ikke så galt, men WHO holder stadig øje med sygdommen, og er klar til at råbe vagt i gevær.
Der er yderligere to virusgrupper, som WHO holder nøje øje med. Det er influenzavirus, der forårsager fugleinfluenza, og virusbårne sygdomme, der overføres af Aedes-myg, herunder denguefeber, gul feber, zika og chikungunya.
Abekopper kan mutere og blive farligere
Abekoppe-virusset var stort set kun kendt fra få afrikanske lande, da den pludselig spredte sig i 2022.
WHO har siden begyndelsen af 2022 modtaget mere end 87.000 tilfælde af abekopper fra i alt 111 lande, herunder 130 dødsfald.
Der er stadig en global sundhedskrise, en "International sundhedsnødsituation", hvilket er den højeste alarm, som WHO kan udløse.
"Det er bekymrende, at virussen er trådt ud af sin økologiske niche i Central- og Vestafrika," fortalte direktøren for WHOs afdeling for epidemisk og pandemisk beredskab, Sylvie Briand, i Genève.
"Virusset kan ændre sig, blive mere smitsomt eller inficere en sårbar befolkningsgruppe, der hidtil er blevet skånet, såsom gravide kvinder eller småbørn. I disse grupper kan sygdommen tage en markant mere alvorlig form."
Indtil videre har primært mænd, der har været berørt.
I alt har Danmark noteret 177 registrerede tilfælde af abekopper.
