Nicolai Pedersen
Eksperter advarer med ny chokerende prognose.
Når helbredet driller, er det ofte noget, man først opdager, når det begynder at fylde i hverdagen.
For mange danskere handler det om små signaler, der kan være lette at overse.
En smule uro i kroppen, en følelse af træthed eller en puls, der ikke helt opfører sig som normalt.
Det er ikke altid noget, man reagerer på med det samme.
Alligevel kan netop de tegn være værd at tage alvorligt.
En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet peger på en markant udvikling i en udbredt hjertesygdom.
Ifølge forskningen vil langt flere danskere leve med atrieflimren i de kommende år.
Antallet af danskere med atrieflimren kan vokse med over 50% frem mod 2040 og dermed nå op over 274.000. I 2022 lå tallet til sammenligning på omkring 175.000.
Samtidig ventes antallet af nye tilfælde hvert år at vokse betydeligt.
Svær at opdage
Atrieflimren, eller hjerteflimmer i folkemunde, dækker over en tilstand, hvor hjertet slår uregelmæssigt og ofte hurtigere end normalt, hvilket blandt andet øger risikoen for alvorlige komplikationer som hjertesvigt og slagtilfælde.
Sygdommen kan dog være svær at opdage, fordi symptomerne ikke altid er tydelige.
”Mange oplever få eller ingen symptomer, og sygdommen kan derfor gå ubemærket hen. Men atrieflimren er alvorligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på signaler som hjertebanken, svimmelhed eller uforklarlig træthed,” siger Nicklas Vinter fra Aalborg Universitet som er førsteforfatter på studiet.
Studiet bygger på danske registerdata fra over to årtier og er offentliggjort i et internationalt tidsskrift.
Samtidig viser resultaterne, at udviklingen hænger sammen med en aldrende befolkning og flere risikofaktorer som overvægt og forhøjet blodtryk.
Gælder fremover
Selvom udviklingen på nogle områder går den rigtig vej, vil sundhedsvæsenet stadig blive udfordret, fordi flere patienter fremover skal følges og behandles over længere tid.
Tværtimod forventes flere patienter at få behov for løbende behandling og kontrol.
Ældre patienter lever ofte med flere sygdomme på samme tid, hvilket gør behandlingen mere kompleks.
”Færre blodpropper betyder ikke mindre pres på sundhedsvæsenet – belastningen flytter sig. Udfordringen er, at vi i dag har en blind vinkel i forebyggelsen af atrieflimren, hvor indsatsen primært retter sig mod den enkelte og har begrænset effekt. Skal udviklingen bremses, kræver det brede, samfundsbaserede løsninger, der gør f.eks. sunde valg lettere. Uden tidlig indsats bliver det både mere personalekrævende og langt dyrere for samfundet,” siger Nicklas Vinter.
Forskerne peger på, at tidlig indsats og bedre forebyggelse kan få stor betydning i årene frem.
