Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er opløftende nyt.
Når kroppen begynder at ændre sig med alderen, bliver mange mere opmærksomme på deres helbred.
Flere tager medicin fast, ofte for at forebygge eller holde sygdomme i ro.
Samtidig vokser interessen for, om kendte behandlinger kan bruges på nye måder.
Forskning i eksisterende medicin fylder mere og mere, fordi det kan gå hurtigere end at udvikle helt nye præparater.
Det er også en tilgang, der kan gøre behandling billigere og mere tilgængelig for mange.
Nu peger nye resultater på en overraskende sammenhæng, som kan få betydning for mange ældre.
Giver ny mulighed
Ifølge en ny undersøgelse fra University of Hong Kong kan udbredt medicin mod knogleskørhed have en positiv effekt på risikoen for demens.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia og bygger på data fra mere end 120000 patienter over 60 år, rapporterer forskerne bag.
Her har man set nærmere på bisfosfonater, som ofte bruges til at styrke knoglerne og forebygge brud.
Resultaterne viser, at patienter, der fik behandlingen, havde en lavere risiko for at udvikle hukommelsesproblemer. Forskellen var på 16 procent sammenlignet med personer uden behandling.
Sammenlignet med andre typer medicin mod knogleskørhed var risikoen hele 24 procent lavere.
Effekten var tydeligst hos kvinder og personer, der tidligere havde haft hoftebrud.
Kendt medicin
Sammenhængen er interessant, fordi knogleskørhed og demens ofte optræder hos de samme mennesker og deler flere risikofaktorer som alder og lav fysisk aktivitet.
Forskerne peger på, at medicinens virkning i kroppen muligvis også påvirker processer, der har betydning for hjernen.
“Vores undersøgelse viser, at bisfosfonatlægemidler kan have en dobbelt fordel: de styrker knoglerne og reducerer risikoen for knoglebrud og potentielt forebygger hukommelsesforstyrrelser forbundet med Alzheimers sygdom. Deres potentielle neurobeskyttende effekt giver et empirisk grundlag og understøtter yderligere forskning i lægemidlets sande effekt i at forebygge eller bremse kognitiv tilbagegang,” siger medforfatter Cheung Ching lung ifølge forskerne.
En anden vigtig pointe handler om tilgængelighed.
“Resultaterne er betydningsfulde, fordi de indikerer en potentiel måde at reducere risikoen for demens hos sårbare befolkningsgrupper ved hjælp af sikre og bredt tilgængelige bisfosfonatlægemidler. I et hurtigt aldrende samfund tyder resultaterne på, at mens vi venter på nye behandlinger, kan eksisterende lægemidler også tilbyde yderligere beskyttelse til risikogrupper.”
Forskerne vurderer, at behandling af 48 patienter over fem år kan forhindre ét tilfælde af demens.
For danske patienter kan resultaterne få betydning, da medicinen allerede bruges bredt i sundhedsvæsenet.
