Rasmus Frøkjær Kristensen
Det var ikke kun hendes vaner der spillede ind.
De fleste har prøvet at tænke over, hvad der egentlig skal til for at blive rigtig gammel.
Nogle holder sig friske langt op i årene, mens andre mærker alderdommen tidligere.
Familiefester med oldemor for bordenden vækker både beundring og nysgerrighed.
Hvad er det, der gør forskellen?
Forskere verden over leder stadig efter svar, og nu er de kommet et skridt videre.
En spansk kvinde har nemlig givet forskerne ny viden. Maria Branyas blev 117 år og var frem til sin død i 2024 verdens ældste nulevende person.
Ifølge et internationalt forskerhold kan forklaringen findes i en særlig kombination af gener og hverdagsvaner.
Det skriver Versa.
Usædvanligt genom
Studiet blev ledet af professor Manel Esteller fra Josep Carreras Leukemia Research Institute i Barcelona.
Da Maria var 116 år, indsamlede forskerne blod, spyt og afføringsprøver for at kortlægge hendes biologiske profil.
Resultaterne vakte opsigt.
Selv i en meget høj alder havde hun ingen tegn på demens. Hendes biologiske alder lå omkring 23 år under hendes faktiske alder.
Ifølge professoren havde hun et “usædvanligt genom”, fyldt med genetiske varianter, som forbindes med lang levetid.
Samtidig manglede hun i høj grad de genvarianter, der ofte kobles til kræft, Alzheimers og stofskiftesygdomme.
Analyser fra University of Leicester viste desuden meget lave niveauer af inflammation i hendes blod.
Lav inflammation anses som en vigtig faktor i forebyggelsen af kroniske sygdomme.
Simpel hverdag
Generne stod dog ikke alene. Hendes livsstil var bemærkelsesværdigt enkel.
Hun røg ikke og drak ikke alkohol.
Kosten var klassisk middelhavsinspireret med grøntsager, frugt, bælgfrugter og olivenolie.
En detalje skilte sig særligt ud.
Hun spiste tre portioner naturel yoghurt hver dag. Det kan have styrket niveauet af gavnlige bifidobakterier i tarmen, som forbindes med mindre inflammation og bedre balance i kroppen.
Forskerne hæftede sig også ved hendes fedtstofskifte. “Det var en af de mest effektive lipidmetabolismer, der nogensinde er registreret,” sagde professor Manel Esteller om resultaterne.
Historien om Maria Branyas giver ikke en opskrift på at nå 117 år. Den peger dog på, at gener, kost og daglige vaner tilsammen kan skubbe grænserne for, hvor længe kroppen holder sig stærk.
For mange danskere, der allerede sværger til yoghurt og middelhavskost, er der måske lidt ekstra motivation at hente.
