Rasmus Frøkjær Kristensen
Der er ikke mange ældre der benytter sig af denne motionsform, selvom mange forskere mener det er den bedste.
Når kroppen bliver ældre, ændrer hverdagen sig stille og roligt.
Små ting, som før var selvfølgelige, kræver lidt mere opmærksomhed.
Bevægelse fylder stadig meget for mange danskere, især som en måde at holde sig i gang på.
Gåture, cykling og svømning er blevet faste rutiner for tusindvis hver uge.
Samtidig opstår nye behov, som ikke altid er synlige med det samme.
Her spiller valg af motion en større rolle, end mange tror.
Det skriver jpkaxis.
Dybt forandret krop
Efter 60 reagerer kroppen anderledes end tidligere i livet.
Trætheden melder sig hurtigere, og led kan føles mere følsomme end før.
Balancen kan også svinge fra dag til dag, selv hos aktive mennesker.
Mange holder sig derfor til rolige bevægelsesformer. Gåture og svømning giver velvære og holder kredsløbet i gang.
For mange er det en tryg måde at forblive aktiv på uden at presse kroppen.
Der opstår dog et mere skjult problem i samme periode.
Muskelmassen falder gradvist med alderen, et fænomen som eksperter kalder sarkopeni.
Det sker ofte uden tydelige tegn i starten.
Pludselig kan det føles tungere at rejse sig fra en stol, bære indkøbsposer eller holde balancen på trappen.
Udfordringerne rammer også mennesker, som går lange ture hver dag.
Stærke muskler handler ikke om sport eller præstation. For mennesker over 60 betyder styrke ofte forskellen på at klare sig selv eller få brug for hjælp i hverdagen.
Sådan gør du
Ifølge flere sundhedsfaglige undersøgelser giver styrketræning særlige fordele senere i livet.
Det handler ikke om tunge vægte eller lange træningspas, men om øvelser tilpasset den enkeltes niveau.
Korte træningspas et par gange om ugen kan styrke ben, hofter og overkrop.
Netop de muskelgrupper er afgørende for at kunne løfte sig selv, flytte vægten sikkert og reagere hurtigt ved et snublende skridt.
Styrke påvirker mere end man umiddelbart mærker. Bedre stabilitet kan mindske risikoen for fald.
Knoglerne bliver stærkere, fordi de belastes. Kroppens fornemmelse for position forbedres, og reaktionsevnen skærpes.
Der følger også mentale gevinster med. Når daglige opgaver klares uden besvær, vokser både humør og selvtillid. Energiforbruget stiger desuden, selv når kroppen hviler.
Nogle fysioterapeuter omtaler styrketræning som en “selvforsyningsforsikring”. En lille indsats nu kan give større frihed senere, når kroppen ellers ville sætte flere begrænsninger.
