Rasmus Frøkjær Kristensen
Fødevarecheck har været meget omdiskuteret, og de nyste tal, sætter spørgsmålstegn ved om den overhovedet er nødvendig.
Statsministeren udtalte i sin nytårstale, at der ville komme økonomisk hjælp til udsatte danskere.
Fødevarechecken opstod, et engangsbeløb der skal komme de ekstra udsatte til hjælp.
For priserne i supermarkedet, har været ude af kontrol i en længere årrække.
Nye tal fra Danmarks Statestik, fortæller en ny historie, der sætter tingene lidt i perspektiv.
Især når nye signaler peger i en anden retning end tidligere.
Nu er spørgsmålet dog, om det virkelig er nødvendigt, med en fødevarecheck.
Det skriver Ekstra Bladet.
Tegn i tallene
Nye tal fra Danmarks Statistik giver et fingerpeg om, hvad dagligvarebutikkerne forventer i den kommende tid.
Hver måned bliver virksomheder spurgt ind til deres forventninger, blandt andet til udviklingen i salgspriserne.
I den seneste rundspørge svarer 38 procent af virksomhederne i dagligvarehandlen, at de forventer lavere priser i de kommende måneder.
Kun fire procent regner med højere priser, mens 58 procent forventer, at priserne forbliver uændrede.
Det er første gang siden efteråret 2024, at der er flere virksomheder, som forventer prisfald frem for prisstigninger.
Udviklingen markerer et tydeligt skifte i forhold til situationen tidligere på året.
I oktober så billedet helt anderledes ud. Her forventede 64 procent af de adspurgte virksomheder stigende priser, mens ingen regnede med fald. Siden da er stemningen i branchen gradvist ændret.
Ifølge privatøkonom Brian Friis Helmer fra AL Sydbank giver tallene håb om mere ro på priserne fremover.
“Vi har da også set fødevarepriserne falde i de seneste fem måneder i streg med næsten fem procent, og selv om en del skyldes helt normale juletilbud på smør og kød, så er det gode nyheder for forbrugerne,” siger han i en kommentar til tallene.
Han vurderer, at udviklingen kan bane vej for yderligere prisfald i 2026, hvilket kan lette presset på mange husholdningsbudgetter.
Forbrug i sigte
Også hos Dansk Erhverv ser man tegn på, at der er mere end kortvarige udsving på spil. Cheføkonom Tore Stramer peger på, at tallene kan være udtryk for et mere varigt pres nedad på priserne i detailhandlen.
“Det – sammenholdt med at danskerne har oparbejdet store formuer og i udgangspunktet omsætter en relativt lille andel af deres indkomst i forbrug, betyder, at der er et ganske fint potentiale for en fremgang i privatforbruget,” skriver han i en kommentar.
Han peger samtidig på, at lavere afgifter på blandt andet el samt nedsatte afgifter på kaffe og chokolade kan give danskerne mere luft i økonomien.
Ifølge Danmarks Statistik kan en del af forklaringen på prisudviklingen være faldende råvarepriser på verdensmarkedet. Når producenterne oplever lavere omkostninger, kan det på sigt slå igennem i priserne i de danske butikker.
