Rasmus Frøkjær Kristensen
Det lyder som præmien på et skrabelod, men det er folketinget der står bag dette initiativ.
Når man taler om penge, der kommer drypvis over tid, tænker mange på skrabelodder og præmier, som udbetales måned for måned.
Det kan virke som en fjern luksus for de få, mens hverdagen for de fleste handler om løn, skat og faste regninger.
Alligevel fylder økonomi mere og mere i snakken om arbejde og alder.
Flere danskere bliver længere på arbejdsmarkedet, enten af lyst eller nødvendighed.
Samtidig justerer politikerne løbende på reglerne for seniorer i job.
Resultatet er, at nogle kan se frem til en markant bedre økonomi, hvis de vælger at blive lidt længere.
Flere penge i job
Ifølge Faglige Seniorer har Folketinget vedtaget og udvidet flere ordninger, som belønner seniorer, der fortsætter med at arbejde både før og efter folkepensionsalderen.
Den årgang, som får det fulde udbytte, er personer født i 1963.
Hvis de fortsætter i arbejde frem til de fylder 70 år, kan den samlede gevinst være betydelig.
Samlet set kan beløbet svare til en ekstra indtægt på næsten 10.000 kroner om måneden over syv år, når man lægger flere præmieordninger sammen.
Også personer født i 1964 og senere stilles endnu bedre, mens ældre årgange fortsat får glæde af dele af forbedringerne.
En vigtig del af gevinsten kommer fra et særligt beskæftigelsesfradrag for seniorer.
Ordningen er allerede udvidet, før den for alvor er trådt i kraft, og giver ekstra fradrag i årene op til folkepensionsalderen.
For årgang 1963 kan fradraget samlet give op til 48.000 kroner efter skat, hvis indkomsten er høj nok.
Præmier efter pension
Efter folkepensionsalderen venter der yderligere belønninger.
Seniorpræmien er forhøjet og udbetales over to år til dem, der arbejder videre mindst 30 timer om ugen.
For årgang 1963 kan beløbet nå op på 105.000 kroner skattefrit.
Personer, som stadig er med i efterlønsordningen, kan samtidig få op til cirka 190.000 kroner i skattefri efterlønspræmie.
Derudover kan folkepensionen udbetales, selv om man arbejder videre. Arbejdsindkomst påvirker ikke pensionstillægget, hvilket kan give en ekstra gevinst, især hvis man udskyder udbetalingen af egne pensionsopsparinger.
For en enlig kan pensionstillægget over to år give omkring 132.000 kroner efter skat.
Lagt sammen kan en enlig fra årgang 1963 ende med omkring 475.000 kroner i samlet nettogevinst over syv år, hvis alle ordninger udnyttes.
