Januar er en hård måned økonomisk.
Lige nu læser andre
Når kalenderen skifter til januar, mærker mange danskere presset på økonomien.
Julegaver, mad og rejser har sat deres spor på kontoen.
Hverdagen er tilbage med faste udgifter, mens lønningsdagen kan føles langt væk.
For mange bliver bankappen åbnet lidt oftere end normalt.
Tallene kan skabe uro, også selv om situationen ikke nødvendigvis er kritisk.
Læs også
Januar er kendt som årets mest stramme måned for privatøkonomien.
En mental grænse
Ifølge det svenske medie Nyheter24 peger eksperter på, at der findes klare mønstre for, hvornår bekymringen for alvor tager fat.
Ikke fordi alle har samme økonomi, men fordi hjernen reagerer ens, når marginalerne bliver små.
For danskere er situationen let at genkende.
Mange har faste betalinger trukket automatisk via Betalingsservice, og når de er betalt, er det den daglige husholdning, der skal hænge sammen frem til næste løn.
Læs også
Opsparingspsykolog Niklas Laninge fra investeringsplatformen Opti forklarer over for Nyheter24, at et bestemt niveau ofte udløser stress.
Når saldoen nærmer sig 1.500 svenske kroner, svarende til lidt over 1.000 danske kroner, begynder alarmklokkerne at ringe hos mange.
Under det beløb bliver hverdagen hurtigt mere anspændt.
Indkøb planlægges mere minutiøst, og selv små uforudsete udgifter kan føles tunge.
Når kontoen falder under cirka 1.000 svenske kroner, sker der ifølge Laninge ofte et mentalt skifte, hvor fokus går fra planlægning til ren overlevelse.
Læs også
Det er her, risikoen for dårlige beslutninger vokser.
Kredit kan begynde at virke som en nem udvej, selv om den på sigt kan gøre situationen værre.
Manglende buffer
Hvor alvorlig en lav saldo er, afhænger også af, hvad der ligger bag.
En opsparing fungerer som en sikkerhedsline, hvis mobilen går i stykker, eller en ekstra regning dukker op.
Tal fra svenske myndigheder viser, at mange mangler sådan en buffer.
Læs også
Ifølge Finanstilsynet i Sverige har halvdelen under 10.000 kroner stående som let tilgængelig opsparing, mens kun tre ud af ti har 50.000 eller mere.
Billedet minder om det, man ofte ser i Danmark.
Det mest alvorlige advarselssignal opstår, når der slet ikke er nogen margin.
Lever man uden buffer og samtidig har under 1.000 kroner tilbage kort før løn, kan selv små udsving vælte økonomien.
Eksperternes råd er jordnære.
Læs også
Fokusér på mad og transport.
Tal med andre i samme situation for at mindske stress.
Husk, at januar er ekstrem for mange.
Føles det uoverskueligt, tilbyder alle danske kommuner gratis og fortrolig budget og gældsrådgivning.