Mikkel Petersen
Forskere ser et mønster, som kan ændre hele vores syn på pension.
En ny analyse fra den svenske Pensionsstyrelse viser, at pensionsalderen ikke længere er, hvad den har været.
Ifølge rapporten vælger hele 17 procent af dem, der tidligere kunne begynde at få pension som 65-årige, at udskyde udbetalingen.
Det er en markant ændring i adfærden og tyder på, at flere ser det som naturligt at vente.
Det skriver senioren.
Højere aldersgrænse ændrer vanerne
Baggrunden er, at aldersgrænsen for ret til grundpension blev hævet fra 65 til 66 år i 2023 i Sverige.
For dem, der modtager garantipension eller andre ydelser knyttet til grænsen, var det et nødvendigt valg at vente. Men rapporten peger også på, at ændringen påvirker mange andre.
Analysen af personer født i 1957 og 1958 viser, at næsten hver femte, som ikke er direkte berørt af aldersgrænsen, alligevel valgte at vente med at hæve deres pension.
Et normativt signal
Ifølge analytiker Philip Berlin Jarhamn fra Pensionsstyrelsen sender aldersgrænserne et tydeligt signal om, hvornår det er “normalt” at begynde at få pension.
– Halvdelen af dem venter til de fylder 66, mens resten udsætter pensionen endnu længere. At så mange uden garantipension eller sygeerstatning vælger at vente, viser, at aldersgrænserne fungerer som normative signaler, forklarer han.
Den gennemsnitlige pensionsalder steg i 2023 med lidt over en måned alene på grund af ændringen.
En tendens vi også ser internationalt
Fænomenet er ikke unikt for Sverige. International forskning har tidligere vist, at når pensionssystemer hæver aldersgrænserne, påvirker det opfattelsen af, hvornår det er passende at stoppe på arbejdsmarkedet.
Rapporten “Pensionsnormen i forandring – Hvordan hævede aldersgrænser påvirker pensionsalderen” er den første svenske undersøgelse, der måler denne effekt.
Den understreger, at ændringer i lovgivningen ikke kun rammer de borgere, der er direkte afhængige af ydelser, men også former normer og forventninger i resten af befolkningen.
