Tidligere dansk fodboldspiller får 13 års fængsel

112

20/01/2023

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af J. Bøgen

Han har været profil for AB.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag blev den tidligere AB-profil, Allan Olsen idømt intet mindre end 13 års fængsel ved Københavns Byret.

Det skriver B.T., der var til stede i retten.

Olsen har erkendt, at han har spillet en central rolle i en sag om hele 82 kilo hård narkotika fordel på kokain og amfetamin.

Anklageren pegede undervejs i sagen på, at det var en skærpende omstændighed, at det ikke er Allan Olsens første dom for handel med hård narkotika - faktisk organiserede Olsen handlen fra en af Kriminalforsorgens udslusningspensioner, da han i foråret 2020 organiserede den handel, han nu har fået en ny dom for.

Tilbage i 2012 blev selvsamme eks-fodboldspiller nemlig også idømt 13 års fængsel. Dengang for handel med godt 20 kilo heroin.

Handlerne er foregået gennem det krypterede mobilnetværk EncroChat, og i løbet af blot tre måneder i 2020 skulle Olsen have handlet med 14 kilo kokain og 68 kilo amfetamin under dæknavnet 'Firstcall'.

Hans to medsammensvorne har også fået lange fængselsstraffe. Den ene, en 41-årig mand, har fået 12 års fængsel, og han var i forvejen ved at afsone en straf fpå 16 års fængsel for en tidligere narkosag.

Den anden, en 51-årig mand, er blevet idømt otte års fængsel.

Alle tre anklagede valgte at modtage dommene.