Stjæles igen og igen - nu bliver det fjernet fra hylderne

112

18/01/2023

Foto: RhinoMind, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons
Foto: RhinoMind, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Det koster normalt omkring 80 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Butikker har i den grad været plaget af tyverier i løbet af 2022.

Inflationen er gået amok, og derfor har flere besøgende ment, at de ikke behøvede at betale for bestemte varer.

Men hvor det før i høj grad har været de dyrere og mere eksklusive varer, har det nu udviklet sig til at være helt almindelige dagligdagsvarer, der er mål får tyveknægtene.

Et eksempel på det finder man hos Føtex Food på Frederiksbjerg i Aarhus. Her har man nemlig set sig nødsaget til at sætte en, for mange, ganske essentiel og almindelig dagligdagsvare bag lås og slå.

Nemlig instantkaffen Nescafé Gold.

Det fortæller Henrik Vinther Olesen, som er CSR-chef i Salling Group, der driver kæderne Føtex, Netto og Bilka, til B.T..

For at gøre det markant sværere, for ikke at sige direkte umuligt, for de mere langfingrede besøgende at slippe afsted med tyverierne, har man nemlig placeret den populære kaffe i kundeservice. Det betyder, at man skal have betjening for overhovedet at kunne få varen udlevert.

Umiddelbart er der tale om et lokalt problem i netop den Føtex Food, men Salling Group er, på lige fod med andre dagligvarekoncerner, plaget af et stigende antal butikstyverier.

Og det er særligt hverdagsprodukter, der er i risiko for at forsvinde fra hylderne.

Det bekræfter tal databasen Crimestat under Dansk Erhverv.

Her ligger anmeldelser af tyverier af varekategorierne ‘køl og frost’, ‘kolonial’ og ‘øvrigt', som pulverkaffe indgår i, i top tre i den seneste månedsopgørelse fra december sidste år.

I Salling Group har man sat ind mod butikstyverierne ved at have flere butiksdetektiver og løbende vurdere, om man skal ændre i måden, man videoovervåger butikkerne.