Russisk ambassade i kæmpe bommert - kan du se, hvor de har kvajet sig?

Ukraine-krisen

18/01/2023

Foto: Screendump, @RusEmbSwe/Twitter og Kremlin.ru, CC BY 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/4.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Screendump, @RusEmbSwe/Twitter og Kremlin.ru, CC BY 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/4.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Den russiske præsident er næppe begejstret for fejlen ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ting er, hvis man laver et fejl på sit arbejde. Det er menneskeligt, det sker, og som regel kan det hurtigt fikses igen uden de store problemer.

Men når du er en invasionsmagt, der har overfaldet et andet land og ulovligt erklæret en række landområder for dit eget, gælder det om at holde tungen lige i munden.

Den russiske ambassade i Sverige lagde forleden et opslag på Twitter, der nok havde til hensigt at vise, hvordan Rusland er bedre end alle andre lande i verden. Opslaget viser i hvert fald et kort over, hvad benzin kostede rundt om i Europa d. 9. januar 2023, og de russiske priser er, ganske rigtigt, lavere end alle de andre tal.

Men det er ikke det, der har fanget internettets opmærksomhed. Det er i stedet en fejl fra ambassadens side, som næppe får et smil frem på den russiske præsident Putins mund.

Faktisk kan man nok godt regne med, at der bliver sendt en fyreseddel eller tre afsted.

Du kan se et screenshot af opslaget herunder. Kan du se, hvad fejlen er?

Du får et kint: Kig mod det vestlige Ukraine.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Screendump, @RusEmbSwe/Twitter

Har du fundet det? Vi prøver at zoome lidt ind ...

Foto: Screendump, @RusEmbSwe/Twitter

Hvis du stadig er i tvivl, så er du nok ikke den eneste, for det kræver, at man tænker lægger et par brikker sammen for at fange fejlen.

Men i efteråret afholdt Rusland en række folkeafstemninger, som af stort set resten af Verden blev betegnet som ulovlige. Formålet med afstemningerne var at vise, at indbyggerne i de vestlige ukrainske områder Krim, Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja alle ønskede at slutte sig til Rusland.

Resultaterne blev et overvældende flertal for netop at blive russisk i alle områderne, og siden har Rusland holdt stædigt fast i, at områderne er retmæssigt deres.

Men hvis du kigger på billedet, så se lige på farverne. Rusland er grønt, Ukraine er gult ... og de fem områder er såmænd også gule.

Den russiske ambassade i Sverige havde altså lige glemt, hvad regeringen i Kreml påstår - altså at områderne er russiske.

Så enten er der tale om en ret markant fejl, eller også er det et skjult forsøg på at vise, at den russiske ambassade i Sverige heller ikke anerkender de ulovlige folkeafstemninger.

Redaktionen her vælger imidlertid at tro på den første mulighed ...