Er Vladimir Putin dødeligt syg? Her er Forsvarets Efterretningstjenestes teori

Ukraine-krisen

31/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

En hemmelig kilde i Forsvarets Efterretningstjeneste har fortalt, hvad de tror er op og ned om Putins helbred.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der findes mange modstridende teorier om Vladimir Putins helbred. Og det er ikke til at vide, hvad der er spin, og hvad der er sandhed.

Der er flere kilder, der har fortalt, at den russiske præsident er døende med kræft, hvorimod amerikanske efterretningstjeneste CIA har været ude og afvise, at Putin overhovedet skulle være syg.

Men ifølge "Joakim", der er en budbringer for Ruslandsanalyse i Forsvarets Efterretningstjeneste er Putin syg - meget endda. Joakim vil som følge af sikkerhedshensyn ikke stå frem med billede eller efternavn.

Joakim vurder endda, at Putin invaderede Ukraine som følge af den medicin, han fik.

Det fortæller han til Berlingske.

"Storhedsvanvid er en af de kendte sideeffekter af den type hormonbehandling, som han fik," forklarer Joakim og tilføjer:

"Der er ikke noget, jeg kan sige med sikkerhed, men jeg tror, det påvirkede hans beslutninger, da han gik ind i krigen i Ukraine."

Forsvarets Efterretningstjeneste formoder, at Putin lider af kræft i skjoldbruskkirtlen, men at det ikke er noget, han kommer til at dø af.

Vesten har længe delt spekulationer om, hvorfor Putin halter, når han går. Hertil kommer det, at han ofte klamrer sig til hvad end, der er omkring ham, og han virker til at have en svækket højre arm.

Dette kommer dog ikke som følge af sygdommen, men i stedet kroniske smerter efter flere fald og ulykker, mener den specielle kilde fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det skulle blandt andet være judo- og ishockey-ulykker, Putin har erhvervet sig inden for de seneste par år.

Joakim kan ikke fortælle, hvor han har oplysningerne fra, men det stammer ikke kun fra at have studeret videoerne af Putin. Flere eksperter understreger, at når Forsvarets efterretningstjeneste har meldt sådan ud, så er det ikke oplysninger, de bare har trukket i en automat. Derfor vurderes oplysningerne for at være pålidelige.