Presset SuperBrugsen - putter tyverialarmer i en hel række produkter

Generelle nyheder

18/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Tjek pakken, inden du tilbereder det!

De stigende priser presser danskerne på pengepungen.

Desværre betyder det også, at dagligvarebutikker har oplevet en markant stigning i sager om butikstyveri i løbet af 2022.

Blandt andet smør har været i de langfingrede tyvknægtes søgelys, men også kød har været i høj kurs.

Derfor har SuperBrugsen i Thisted nu set sig nødsaget til at tage drastiske midler i brug for at komme tyverierne til livs.

Sætter alarmer på det

I et opslag på Facebook skriver de:

"Kære kunder, vi er i den uheldige situation at vi ser større og større tendenser til tyveri af kød i butikken.

Det er gået så vidt at vi fremadrettet kommer alarmer på vores kød. Det er ikke engang det dyre kød, men hverdags kød som forsvinder i stigende mængder.

Så hvis i finder noget i jeres kødpakker som i tror der er faldet af eller ikke bør være der, så er det blot en alarm. Derfor vær obs på at i ikke tilbereder det med kødet

Vi håber at det her er med til at aftage den kedelige tendens og vi kan vende tilbage til mere “normale” tilstands.

Mvh

Slagterafdelingen"

Foreslår forbud mod barnevogne og indkøbstasker

I kommentarerne til opslaget strømmer det ind med opbakning, mens en enkelt endda foreslår at indføre et forbud mod barnevogne og indkøbstasker i butikken - simpelthen for ikke at give tyveknægte mulighed for at skjule tyvekosterne.

I efteråret var en dagligvarebutik i Odder nødt til at låse de dyrere kødvarer inde, fordi de handlende ikke 'glemte' at betale for det på vej ud.