Politiet søger vidner i drabssag: Mand overfaldet og døde på hospitalet

112

11/04/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Hvis du ved noget så kontakt politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lørdag nat blev en 42-årig mand udsat for et voldeligt overfald i Frederikssund.

Siden blev han hastet til hospitalet til behandling, men lægerne har mandag eftermiddag måtte opgive kampen for at redde den 42-åriges liv.

Sagen efterforskes derfor nu som en drabssag og i den forbindelse søger Nordsjællands politi efter vidner,

Skete natten til søndag

Overfaldet fandt sted omkring klokken 01.55 i Frederikssund natten til søndag d. 9. april.

Det skete ved Spar 5 Bodega i Havnegade. Den afdøde mand er fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet.

"Politiet vil gerne i kontakt med personer, som har hørt eller set noget i relation til det voldelige overfald. Herunder personer, som måtte have eventuelle billeder og videooptagelser af episoden, eller af personer, der var tilstede i området omkring gerningstidspunktet." skriver Nordsjællands politi i en pressemeddelelse

Vil i kontakt med vidner

I øjeblikket er der ingen anholdte i sagen og Nordsjællands har intet yderligere at oplyse om sagen på nuværende tidspunkt.

De vil dog gerne i kontakt med vidner, der kan have set noget eller på anden måde have viden om overfaldet.

Nordsjællands Politi vil i eftermiddag og de tidlige aftentimer være til stede i området omkring Havegade med en politibus.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon nr. 114 eller mail: nsj-tip@Politi.dk