Politiet jagter seriemorder: Få én million kroner for et tip, der leder dem på rette spor

112

06/10/2022

Instagram: @stocktonpolicedepartment

Skrevet af Emil B.

I Californien leder politiet netop nu efter en formodet seriemorder, der siges at have begået fem mord mellem juli og slutningen af september. Og nu har de altså udloddet en massiv dusør på en million kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Seriemorder på frit fod

De amerikanske efterforskere offentliggjorde onsdag et opslag af den formodede gerningsmand i et forsøg på at få hjælp af offentligheden til at finde vedkommende.

"Det passer bestemt til definitionen af ​​en seriemorder," sagde Stockton - politibetjent Joe Silva til AFP. 

Et sjette mord, begået i det nærliggende Oakland sidste år, er nu også under efterforskning og kan være forbundet med Stockton-sagerne.

Sammenhængen mellem mordene

I Stockton melder de, at der er en række ligheder mellem sager i forhold til ballistiske test, selvom efterforskerne ikke har givet mere præcise detaljer.

Ydermere siger efterforskere, at de dødelige skud blev affyret i et område af Stockton om aftenen eller tidligt på morgenen mellem d. 8. juli og d. 27. september.

Mindst tre af ofrene var hjemløse. En kvinde, der blev skudt i Oakland i april, men ikke dræbt, var også hjemløs. Politiet efterforsker stadig, om der er tale om en eller flere gerningsmænd.

Og sagen har fået folk til tasterne.

Interessant forbindelse mellem busruter og mordene

En bruger kaldet Jon45Don har inde på Twitter uploadet en tweet og et par billeder, hvor han undersøgt sagen.

Og han har fået en interessant forbindelse mellem busruterne og de forskellige mord. Kigger man nærmere på busruterne i Stockton, viser der sig et mønster.

De fleste af mordene er nemlig begået på mange af de samme steder, som de forskellige busruter kører forbi. Faktisk passer det enormt godt med de eksakte busruter.

Forhåbentlig kan det hjælpe med opklaringen, så seriemorderen, der stadig er på fri fod, kan blive fanget.