Politiet efterlyser: Har du set Mogens?

112

27/12/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Kathrine Frich

Mogens har været forsvundet siden i går omkring frokost

Sent mandag aften, den anden juledag, assisterede brandvæsenet politiet med drone til eftersøgning i Herlev.

På det tidspunkt meldte politiet ud, at en borger var forsvundet og at de søgte efter ham med droner omkring Malurthaven i Herlev.

Her til morgen leder Politiet stadig efter den forsvundne, og kommer nu med flere detaljer.

Væk siden i går klokken 12

Den forsvundne hedder Mogens, og familien frygter, at han ikke kan tage vare på sig selv. 

Han forsvandt fra Malurthaven i Herlev allerede mandag omkring klokken 12.

Mogens beskrives som 170-175 centimeter høj, han er spinkel med brunlig/gråt kort hår. Han er formentligt iført en kort sort dunjakke, halstørklæde brunstribet og specielle sandaler.

Kan være nået langt

Københavns Vestegns Politi bringer endnu en efterlysning på Twitter tidligt tirsdag morgen. Her skriver de:

'Vi leder stadig efter Mogens, som familien frygter ikke kan tage vare på sig selv. Har sidst opholdt sig i området omkring Malurthaven i Herlev - kan dog være nået vidt omkring, idet forsvundet siden g.d. Ring 114, hvis du har set ham.'

Foto: Københavns Vestegns politi