Torsdag d. 17. november udviklede sig stærkt dramatisk i Brønshøj.
I en lejlighed på vejen Ved Bellahøj Nord, begik en gruppe gerningsmænd nemlig et groft hjemmerøveri.
Fem personer trængte ind i lejligheden og udøvede vold mod den forurettede. Herefter tog de flere værdigenstande og forsvandt fra stedet.
En person er siden blevet anholdt og sidder på nuværende tidspunkt varetægtsfængslet i sagen.
Men politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde to andre efterlyste mistænkte. Derfor offentliggør de nu overvågningsbilleder og signalement i håbet om, at årvågne borgere kan hjælpe med opklaringsarbejdet.
De to efterlyste mistænkte beskrives som:
Mistænkt A:
Mand
Ca. 25-35 år
175-185 cm høj,
Almindelig af bygning
Lyst kort hår
Lys i huden
Han var iført briller, en sort jakke, hvid skjorte, sort bæltetaske, lyse jeans og sorte mokkasiner
Foto: Københavns Politi
Foto: Københavns Politi
Mistænkt B:
Mand
20-30 år
180-190 cm høj
Almindelig til kraftig af bygning
Mørk i huden
Han var iført en blå jakke af mrk. Stone Island, sort halsedisse, sort bæltetaske af mrk. BLS, sorte træningsbukser og sorte sko.
Foto: Københavns Politi
Hvis du ved, hvem de to mænd er, eller bare har information, der kan hjælpe politiet med opklaringen, bedes du ringe 1-1-4.