Kun "rigtigt" handicappede måtte bruge pladsen - politiet havde ikke styr på loven

112

13/12/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der lå ellers et blåt handicapskilt i forruden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Af alle mennesker i samfundet, forventer de fleste nok, at politiet har styr på regler og lovgivning.

Alligevel viste det sig ikke at være tilfældet torsdag i sidste uge.

Her fik 29-årige Anja Furhmann nemlig et opkald fra Østjyllands Politi, hvor hun fik at vide, hun holdt ulovligt parkeret på en handicapplads, og hun skulle fjerne bilen omgående eller betal for, at bilen blev fjernet.

Der var bare lige en detalje: For der lå et handicapskilt i Anjas forrude.

Det fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun har et såkaldt usynligt handicap, da hun lever med kroniske smerter på grund af en fejl i nervesystemet. Det gør hende gangbesværet.

Chokeret over, hvordan opkaldet var forløbet, tog hun ned til Østjyllands Politi for et rede trådene ud - troede hun.

Handicappladsen, det hele handler om, ligger lige uden for politistationen i Aarhus, og det er nok årsagen til, at den har fået al den opmærksomhed.

Siden opkaldet var afgiften for at holde ulovligt parkeret blevet fjernet, men det betød ikke, at hun fik en undskyldning, da hun troppede op på stationen.

Her var beskeden i stedet, at hun jo ikke bare kunne holde der, hvis der nu kom nogle rigtige handicappede og skulle bruge pladsen.

Ifølge Anja Fuhrmann var det tydeligt, at betjentene ikke var bekendt med reglerne for handicapparkering. Efter turen på politistationen blev hun dog ringet op af ham, der i første omgang havde kontaktet hende.

"Han ville beklage, at de ikke havde fået tjekket forruden ordentligt i første omgang. Og tak, det er jeg da glad for, men helt ærligt, hvad er det for noget? Hvis der er nogen, der skal have styr på deres arbejde, så er det politiet," siger Anja Fuhrmann til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun er dog glad for, at torsdagens episode gik ud over hende selv og ikke en anden usynligt handicappet.

For hun kan godt tale sin sag og har også styr på reglerne (modsat Østjyllands Politi) - og det havde nok været endnu værre for en, der ikke har samme ballast.