Politi rykker ud til knivstikkeri: Mand stukket ned på åben gade

112

11/08/2022

Politiet er massivt til stede på Ydre Nørrebro. Foto: Presse-fotos.dk
Politiet er massivt til stede på Ydre Nørrebro. Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Redaktionen

Politiet har torsdag eftermiddag rykket ud til Ydre Nørrebro, hvor der har været anmeldt et tilfælde af knivstikkeri. En mand er blevet stukket ned på åben gade.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Knivstikkeriet skal have fundet sted på Vermundsgade. Det skriver politiet på Twitter.

Københavns Politi skriver på Twitter:

“Vi er lige nu til stede i Vermundsgade på Nørrebro, hvor en mand er blevet stukket med kniv. Han er ikke i kritisk tilstand. I forbindelse med vores arbejde på stedet, kan gaden være spærret af i perioder”.

Ifølge politiet er manden er ved bevidsthed, og hans tilstand er ikke kritisk. Han er blevet kørt på hospitalet for at modtage behandling.

Motivet for knivstikkeriet er endnu ukendt.