Ikke set før i Danmark: Velorkestreret svindelnummer i København

112

04/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Ville du være blevet snydt?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

El-ladestandere skyder op overalt i Danmark, og ikke mindst i de større byer kommer der flere og flere parkeringspladser med tilhørende landestandere.

Men hvis du på det seneste har benyttet dig af en el-ladestander i København, er du måske faldet over en af dem, hvor der er en QR-kode med teksten "SCAN & PAY".

Det er da også genialt, at man som bilist blot kan scanne koden, for så at komme direkte ind på hjemmesiden, så man kan betale for den strøm, man netop har påført bilen.

Men der er et problem. Et stort et.

For det er ikke Clever, som står bag de pågældende ladestandere, der har sat QR-koden op.

Det er i stedet svindlere, der forsøger at narre penge ud af folk.

Det skriver Clever i et opslag på Facebook. Artiklen fortsætter under opslaget.

Meget troværdigt

I en mail til TV 2 Kosmopol skriver presseansvarlig hos Clever, Jesper Christensen, at sagen er meldt til polititet, klistermærkerne ved at blive fjernet, og at Clever i øvrigt aldrig vil benytte QR-koder til betaling.

Men der er ikke noget at sige til det, hvis der er nogen, der er faldet i fælden. Det er nemlig ikke noget, der menes at være set før i Danmark.

Det fortæller profesor i cybersikkerhed Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen, til TV 2 Kosmopol, hvor han også tilføjer, at det (svindelnummeret, red.) virker til at være ret godt lavet.

Han påpeger dog, at der er nogle ting, man kan være opmærksom på, som måske kan spare en for at blive snydt.

For det første er QR-koderne sat fast som klistermærker. Det betyder, at man måske kan se, om det faktisk er et klistermærke, og hvis det er tilfældet, skal man allerede der være skeptisk.

Derudover skal man holde øje med, om den hjemmeside, QR-koden sender en hen til, faktisk er en adresse, der er knyttet til den påståede afsender - i dette tilfælde Clever.

Det nemmeste råd er derfor, at man helt skal lade være med at betale noget på hjemmesider via QR-koder.