Forsker afslører: Derfor smager den samme vin pludselig anderledes

Et hyggeligt glas i stearinlysets skær kan føles som ren forkælelse – men hvorfor smager den samme vin anderledes til et møde eller en stor fest?

Ifølge sommelier og neuroenolog Maite Geijo er forklaringen videnskabelig. Hun henviser til forskning fra Yale University, publiceret i tidsskriftet Flavour, hvor neuroforskeren Gordon Shepherd beskriver, at vin “ikke smages i munden, men i hjernen”.

Oplevelsen opstår i samspillet mellem duft, smag, følelse og de neurale kredsløb, der fortolker indtrykkene. Som Shepherds arbejde også understreger: “Smag findes ikke i maden; den skabes af hjernen.”

Omgivelser og forventning ændrer oplevelsen

Det forklarer, hvorfor en vin kan virke blød og harmonisk i rolige omgivelser, men opleves mere syrlig og barsk i en travl kontekst. Vores følelser, støjniveau, lys – og ikke mindst forventninger – påvirker, hvordan hjernen fortolker smag og aroma. Når en vin præsenteres som eksklusiv, tændes hjernens nydelsescentre i højere grad, end hvis den samme vin beskrives som billig.

Et studie offentliggjort i Appetite bekræfter, at forventninger kan ændre smagsoplevelsen markant, når deltagere smager den samme vin under forskellige forventningsrammer. Etiket, pris og navn på vingården er derfor ikke bare pynt, men med til at farve oplevelsen.

Træning gør en forskel

Når vi smager vin, aktiveres flere områder i hjernen på én gang. Trænede vinsmagere har typisk stærkere neurale forbindelser i visse områder, fordi de øver sig i at genkende og sætte ord på aromaer.

Forskning publiceret i Frontiers beskriver desuden, at vin og aromaer – anvendt med måde – kan stimulere hukommelsen hos personer med Alzheimers og samtidig forbedre humør og socialisering i stressede situationer.

Konklusionen til næste glas

Vin er ikke kun kemi i flasken, men også følelser, minder og rammerne omkring os. Derfor kan det samme glas overraske fra dag til dag.

Næste gang yndlingsvinen smager anderledes, er det ikke nødvendigvis vinen, der har ændret sig – det kan være hjernen, der fortæller en ny historie.