Endnu en påsat brand i Slagelse

112

12/07/2022

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af Kathrine Frich

Slagelse har på det seneste været ramt af flere påsatte brande.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Slagelse har på det seneste været ramt af flere påsatte brande.

Det skriver Presse-fotos.dk

Det blev de også natten til tirsdag, hvor der igen var gang i brandslukningen. 

Denne gang var der ild i en parkeret bil. Kort før midnat blev brandvæsnet tilkaldt til Dybbølvej i Slagelse, hvor der holdt en parkeret bil med ild i sig. 

Det var en patruljevogn, der rutinemæssigt kørte rundt i byen, som opdagede bilbranden. Selvom brandvæsnet hurtigt var fremme stod den hvide Audi, der var i flammer, stod ikke til at redde.

Branden efterforskes også som værende påsat. Ifølge vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lars Denholt, kan det godt være den samme gerningsperson der er på spil: 

"Vi ved ikke, om det er noget, der kan sættes i sammenhæng endnu, det skal undersøgelserne vise, men det er da nærliggende at tro, og det er da også noget, vi har med i vores muligheder, men vi skal også passe på med at være for indsnævrede, men det er klart en hypotese." 

Har øget indsatsen

De mange brande får nu politiet til at øge indsatsen, allerede tidligere på ugen meldte politiet ud, at man indsætter flere patruljer i området. Det gør, at man kan rykke hurtigere ud, skulle der opstå ny brande. Det er ganske normal procedure i sådanne situationer, oplyser Jens Jedig Christiansen

- Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at konkludere noget på brandene. Men man er nødt til også at forholde sig til, at inden for så kort tid, så er det påfaldende, at der sker brand på et forholdsvist mindre geografisk område, forklarer Jens Jedig Christiansen.

Det er derfor politiets teori, at der godt kan være tale om påsatte brande. Det er dog ikke noget, man 100 % kan fastslå.