Drikkevandet på dansk ø er forurenet

Generelle nyheder

09/07/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Øens vandboringer er forurenede over grænseværdien med de sundhedsskadelige evighedskemikalier PFAS.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For beboerne på Fanø, er det ikke længere muligt, at tage et glas ikke-forurenet vand fra hanen.
Det ser desværre heller ikke ud til, at de kommer til det, i den nærmeste fremtid.

Kemikalier bliver ikke nedbrudt

Vandet er blevet forurenet med PFAS-stoffer, der også bliver kaldt evighedskemikalier, fordi de ikke bliver nedbrudt i naturen.

PFAS-stoffer kan være sundhedsskadelige og på grund af, at det netop er så farligt, nedsatte Miljøstyrelsen sidste år grænseværdien fra 100 nanogram per liter til blot 2 nanogram per liter, for de fire PFAS-stoffer tilsammen.

Det har nu sat alle ti boringer på Fanø i problemer, fordi de cirka indeholder dobbelt så meget som det tilladt.

Det betyder altså, at drikkevandet på Fanø ikke overholder grænseværdierne.

Borgmester Frank Jensen, siger til TV2

“Det er jeg ked af. Det er træls, at vi nu skal kæmpe med det.”

Han peger også på, at det ikke er lige til, at finde en løsning.

“Nu er reglerne lavet sådan, og det er der en grund til. Det skal vi selvfølgelig leve op til. Men det er ikke noget, vi kan gøre fra dag til dag.”

Akkumuleres i kroppen

PFAS-stoffer er meget giftige, men ikke akut sundhedsskadelige.
Stofferne akkumuleres i kroppen, og dermed opstår problemet. 

Jo mere PFAS der indtages over tid, jo mere udsat vil man være for negative helbredseffekter.

Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode, uden at uddybe det nærmere. 

Kaj Svarrer fra Fanø vand siger til TV2

“Hvor længe denne periode strækker sig og hvornår den stopper, det ved vi ikke.”

Han regner med, at det kommer til at tage måneder, måske endda år, at få løst problemet med PFAS i Fanøs drikkevand.