Forside 112 Chokfund i opgang i Odense: 59-årig mand afgået ved døden

Chokfund i opgang i Odense: 59-årig mand afgået ved døden

Chokfund i opgang i Odense: 59-årig mand afgået ved døden
Foto: Presse-fotos.dk

En 59-årig mand er blevet fundet død i en opgang i det vestlige Odense. Fyns Politi er til stede på Roesskovsvej i Odense V. og har afspærret området omkring etageejendommen på vejen.

Lige nu læser andre

Årsagen til politiets tilstedeværelse er, at der efterforskes et mistænkeligt dødsfald.

“En person er afgået ved døden, og vi efterforsker sagen bredt for at fastslå dødsårsagen,” udtaler Milan Seyfabad, vagtchef ved Fyns Politi, til Fyens Stiftstidende.

Den afdøde mand på 59 år boede ifølge vagtchefen i etageejendommen.

Fyns Politi oplyser, at der umiddelbart ikke ligger en kriminel handling til grund for dødsfaldet, men at man undersøger alle aspekter, inden der drages konklusioner.

Læs også

Der vil derfor blive foretaget en efterforskning for at fastslå den præcise dødsårsag, herunder en obduktion. Det rapporterer Fyens Stiftstidende.

Vagtchefen fortæller til mediet, at politiet forventer at få mere klarhed i sagen i løbet af de næste døgn.

De pårørende er blevet underrettet.

Læs også

Ads by MGDK