Fynbo har fået nok: Har selv sat 2 "fotofælder" op

112

06/07/2023

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af J. Bøgen

Han mener ikke selv, han gør noget galt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du bor, eller har boet, ved en landevej, ved du, at alt for mange bilister har en noget tungere speederfod, en loven tillader.

Ordensmagten har åbnet for, at man kan tippe politiet om en given strækning, hvor der er særligt store problemer med fartsyndere, men en borger nær Glamsbjerg på Fyn har valgt at tage sagen i egen hånd på ret alternativ vis.

Han er nemlig så træt af biler, der kører for stærkt, at han har opstillet to 'foto-fælder', der skal få bilisterne til at sænke farten.

Men der er lige det ved det, at foto-fælderne ikke er ægte.

Virker efter hensigten

I stedet er det simpelthen et stativ med en papkasse. Der er altså ingen, der bliver filmet, når de kommer forbi, men det er der imidlertid mange, der tror.

“Mine hjemmelavede foto-fælder har en effekt. Bilerne kører tydeligt langsommere forbi nu. De opdager først bagefter, at det ikke er en rigtig foto-fælde,” siger borgeren, som mediet ONP har haft kontakt med.

Man må køre 80 kilometer på strækningen, hvilket borgeren i forvejen synes er for meget, da vejen er smal og slår et knæk, så det kan være svært at se eventuelle modkørende trafikanter.

For at give et eksempel på, hvor smal vejen er, fortæller borgeren, der ønsker at være anonym, at lastbiler ofter er ude og skrabe jorden i vejkanten, når de kører med højt fart.

Har forsøgt at råbe op

Borgeren og naboerne har forsøgt at råbe myndighederne op, dog uden held.

“Der er flere, her på vejen, der er trætte af den høje fart. Borgmesteren har været herude, men politikerne vil ikke gøre noget ved problemet. Politiet har også været her, men de vil heller ikke gøre noget ved det,” siger borgeren.

Spørgsmålet er jo så, om de alternative 'foto-fælder' er lovlige eller ej. Borgeren selv kan ikke se, at han gør noget forkert.

For det første står de på privat grund, og for det andet er der ikke nogen, der bliver optaget.

Han er bare glad for, at de tjener deres formål ved at få, i hvert fald nogle, fartglade bilister til at sætte farten ned af frygt for en hilsen i eBoks.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk