Blev dansker ved lov i 2015: Nu har skræmmende hemmelighed kostet 45-årig kvinde sit statsborgerskab

112

07/11/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

En 45-årig kvinde fik onsdag ved Retten i Sønderborg frakendt sit danske statsborgerskab, som Folketinget tildelte hende ved lov i 2015.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Som følge af dommen er kvinden statsløs.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor man også forklarer, hvad der er gået forud for sagen.

Frakendelsen skete nemlig som følge af, at kvinden i forbindelse med sin ansøgning om indfødsret tilbage i 2013 havde fortiet oplysninger om, at hun havde mishandlet og begået grov vold mod sit mindreårige barn.

Oplysningerne var relevante, da man i forbindelse med sin ansøgning skal oplyse, om man f.eks. har overtrådt straffeloven.

Dømt i 2017

Kvinden blev i 2017 dømt for grov vold og mishandling mod sit barn over en mangeårig periode, der blandt andet omfattede tidspunktet, hvor hun søgte om dansk statsborgerskab.

Sagen var rejst Syd- og Sønderjyllands Politi efter indstilling fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Indfødsretsloven giver mulighed for, at en domstol kan frakende en person sit danske statsborgerskab, hvis vedkommende udviser svigagtige forhold i forbindelse med ansøgningen.

Kvinden ankede dommen på stedet.