Forside Virale historier Ville bare hjælpe sin mor med telefonen: Så skete det...

Ville bare hjælpe sin mor med telefonen: Så skete det utænkelige

Senior, elderly, old, phone, computer, internet, scam, svindel gammel dame, ældre, eldre, telefon, pc
Shutterstock

Det blev dog først rigtigt sjovt et par dage senere.

Lige nu læser andre

Mange kender sikkert situationen: Man er på besøg hos forældrene og skal lige hjælpe dem med et eller andet teknisk: Den bærbare computer, mit-id, eller måske kabelpakken til tv’et. Det er dog formentlig de færreste, der får penge for ulejligheden. Og ligefrem en hel million? Det hører vist i dén grad til sjældenhederne, men en mand fra Nordjylland er beviset på, at det kan ske:

”Jeg var på besøg hos min mor, som er en ældre dame, og hun fortæller mig, at hun havde spillet Lotto. Men hun bor langt fra købmanden, så jeg siger: ’Nejnej, mor, du skal da ikke gå ned til købmanden for at spille Lotto, du skal have sådan en app her.’ Og så viser jeg hende min app fra Danske Spil. Hun spørger, hvordan den virker, og jeg tænker, at jeg da godt lige kan bruge 70 kroner, og så viser jeg hende hvordan: ’Du swiper bare sådan her, pling pling. Og så havde jeg købt 10 rækker,” fortæller manden med et grin.

Det blev dog først rigtigt sjovt et par dage senere, da han havde besøg af hele familien. Både moderen og børn, svigerbørn og børnebørn var på plads, da mandens telefon ringede. Det var Vicki fra Danske Spil, der kunne fortælle, at de 10 rækker pludselig var en hel del mere værd, end de 70 kroner, som manden havde betalt, da han var på besøg hos sin mor.

Manden var ganske vist lidt skeptisk til at starte med, men Vicki fra Danske Spil fik ham til sidst overbevist om, at den var god nok: Manden havde vundet 1.000.000 kroner i Lotto – bare fordi han ville vise sin mor, hvordan man gjorde.

Det blev selvfølgelig modtaget ganske godt af familien den dag.

Læs også

”Min mor var helt oppe at køre. Hun mente, at hun skulle have halvdelen. Og ja, det ville da kun være fair,” griner manden, som uanset hvad ikke har tænkt sig at beholde gevinsten selv. Børnene har nemlig allerede fået en ordentlig sjat ind på kontoen, ligesom en kommende solferie står til at blive opgraderet efter alle kunstens regler.

Og så har manden i øvrigt lovet, at han inviterer alle fire generationer med på sommerferie. På Lotto vinderens regning, selvfølgelig.

”Jeg er på pension, men det er nu ikke, fordi vi mangler noget. Men gevinsten kan lige forsøde tilværelsen lidt. Nu behøver vi ikke tænke så meget over, om vi skal til Mallorca eller Caribien eller Thailand. Vi kunne endda tage alle tre steder hen,” siger manden, før han alligevel besinder sig lidt.

”Det kunne vi, men sådan er vi nu heller ikke. Vi skal jo heller ikke svine med dem.”

Ads by MGDK