Rasmus Frøkjær Kristensen
Forskere advarer om, at dommedag rykker hastigt nærmere.
Tanken om verdens undergang har altid haft en særlig plads i menneskets fantasi.
Krige, sygdomme og klimakriser har igen og igen pustet til frygten for, at det hele en dag stopper brat.
For mere end 60 år siden mente en gruppe forskere endda at kunne regne sig frem til en helt konkret slutdato.
Ifølge deres matematiske model var tiden knap, og dommedag lå fast i kalenderen.
Tilbage i 1960 udgav forskerne Heinz von Foerster, Patricia M. Mora og Lawrence W. Amiot en opsigtsvækkende analyse ved University of Illinois.
Det skriver LADbible.
De kiggede på verdens befolkningstal gennem de seneste 2000 år og så et mønster, der bekymrede dem dybt.
Befolkningen voksede ikke bare. Den voksede hurtigere og hurtigere.
En dato der skabte kuldegysninger
Udviklingen kulminerede i en beregning, som fik stor opmærksomhed.
Ifølge forskernes ligning ville verdens befolkning nå et punkt, hvor væksten ikke længere kunne lade sig gøre.
I deres model betød det, at systemet brød sammen fredag den 13. november 2026. Ikke symbolsk, men helt konkret.
Forskerne mente, at teknologiske fremskridt ganske vist havde holdt sult og sammenbrud fra døren i generationer, men at grænsen var ved at være nået.
I studiet skrev de, at menneskeheden i sidste ende ikke ville sulte ihjel, men blive presset ihjel af sin egen vækst.
Dengang virkede frygten ikke grebet ud af luften. Verdens befolkning var næsten fordoblet på blot 60 år.
Fra 1900 til 1960 voksede antallet af mennesker fra 1,6 til tre milliarder, selv efter to ødelæggende verdenskrige.
Virkeligheden tog en anden drejning
I dag, tæt på den dato forskerne udpegede, lever vi stadig videre.
Verdens befolkning er vokset til omkring 8,2 milliarder mennesker, men tempoet er ændret markant.
Ifølge FN er væksten aftaget, og prognoserne viser nu, at befolkningstallet vil toppe i 2080’erne ved omkring 10,3 milliarder og derefter begynde at falde.
Forklaringen ligger især i, at kvinder i mange af verdens mest folkerige lande får færre børn.
Dermed blev den uendelige eksponentielle vækst, som forskerne frygtede, aldrig en realitet.
Andre dommedage venter langt ude
Nyere forskning peger i stedet på helt andre tidsrammer. J
apanske forskere fra Toho University har sammen med NASA undersøgt Jordens fremtid baseret på Solens udvikling.
Ifølge deres beregninger vil planeten først blive ubeboelig om mere end en milliard år, når Solen langsomt gør Jorden for varm til liv.
Oceannerne vil fordampe, atmosfæren forsvinde, og selv de mest hårdføre mikroorganismer vil bukke under.
Menneskeheden vil næppe være til stede til at opleve det.
