Denne usædvanlige gangart, som aldrig tidligere er blevet set før hos voksne mennesker, udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Det skriver Mirror.co.uk.
Ulas-familien, hvor nogle af dem udviser denne ekstraordinære egenskab, kom først i rampelyset gennem en videnskabelig artikel, som blev fulgt op af BBC – dokumentaren ”Familien der går på alle fire”. Opdagelsen efterlod det videnskabelig samfund fuldstændig forbløffet.
Professor Nicholas Humphrey, en evolutionær psykolog fra London School of Economics, opdagede at seks ud af familiens 18 børn blev født med denne bemærkelsesværdige egenskab. Tragisk nok er en af disse seks sidenhen afgået ved døden.
I et interview med ”60 Minutes Australia”, udtrykte Professor Humphrey sin forbavselse: ” Jeg forventede aldrig, at selv under de mest ekstreme videnskabelige fantasier, at moderne mennesker vil vende tilbage til dyrtilstanden”.
Han uddybede yderligere betydningen af tofodet gangart i at adskille mennesker fra andre dyr. Han sagde: ”Det, der adskiller os fra resten af dyreverdenen, er det faktum, at vi er den art, der går på to ben og holder vores hoveder højt i luften… selvfølgelig er det også sprog og alle mulige andre ting, men det er utroligt vigtigt for vores følelse af os selv at være anderledes end andre i dyreverdenen. Disse mennesker krydser den grænse”.
Dokumentaren beskrev dristigt Ulas-familien som muligvis ”den manglede forbindelse mellem menneske og abe” og dristigt hævede, at de ”ikke burde eksistere”.
Epokegørende undersøgelse
I en banebrydende undersøgelse foreslog tyrkiske forskere, at en form for decentralisering måske var sket, der potentielt kunne vende tre millioner års evolution. Denne teori blev mødt med kritik fra Humphreys, der betragtede den som ”dybt krænkende og ”videnskabeligt uansvarlig” i en BBC dokumentar.
Børnene i centrum for denne undersøgelse blev fundet i at have en formindsket lillehjerne. En tilstand, der normalt ikke påvirker tofodet gangarter hos andre mennesker, rapporter Daily Star. Dog viste disse børns skeletter større lighed med aber end mennesker ifølge forskere fra Liverpool University.
Trods disse ligheder er det afgørende at bemærke, at deres bevægelsesmønster adskilte sig fra aber; de gik ikke på knoerne, men brugte i stedet flade hænder.
Professor Humphrey tilbød et alternativt perspektiv til BBC: ”Jeg tror, det er muligt, at det vi ser i denne familie, svarer til en tid, hvor vi ikke gik som chimpanser, men det var et vigtigt skridt at komme ned fra træerne og blive fuldt ud tofodet.
Han antydede også, at børnenes udvikling måske var påvirket af mangel på opmuntring til at stå op efter ni måneders alderen.
For at støtte deres fremskridt blev børnene tildelt en fysioterapeut og udstyr, der var designet til at hjælpe dem med at gå på to ben. Da Professor Humphrey foretog sit andet besøg i Tyrkiet, bemærkede han betydelige forbedringer i deres mobilitet.
