Inden nytårsfesten: Denne måde at flirte på virker (næsten) hver gang ifølge videnskaben

Videnskab

30/12/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Og den kræver ikke nogen forberedelse!

Enten har vi mødt vores eneste ene, eller også drømmer vi nok om at finde nålen i den velkendte høstak.

Men når du så endelig får inviteret den person, du gerne vil lære bedre at kende, ud, hvad skal du så gøre under stævnemødet for at overbevise vedkommende om, at de skal mødes med dig igen?

Scorereplikker, store muskler, flot hår, masser af make up, der findes mange forskellige måder at gøre sig selv mere attraktiv overfor en potentielt partner.

Men nu har videnskaben faktisk fundet ud af, at der er en måde at flirte på, der virker (næsten) hver gang.

1000 studerende, 40 forskellige teknikker

LadBible.com skriver, at forskere fra det norske Universitet for Videnskab og Teknologi (NTNU) samt deres kolleger fra Bucknell University og State University of New York har undersøgt, om der er en fællesnævner for succesfulde forsøg på at flirte i Norge og USA.

Forskerne bad 1000 studerende fra begge lande og af forskelligt køn om at vurdere effektiviteten af 40 forskellige slags flirteteknikker - både i forhold til potentialet for kortsigtede og langsigtede forhold.

Først definerede videnskabsfolkene det at flirte som: "Flirt involverer forskellige signaler, som folk sender mod/til hinanden. Det er gjort for at tiltrække potentielle partnere."

Først og fremmest fandt forskerne ud af, at forskelle som alder, religion, udadvendthed, personlig attraktivitet og præferencer stort set ikke havde nogen indvirkning på, hvordan deltagerne vurderede de forskellige flirtetaktikker.

Derudover viste undersøgelsen også, at forskellige flirteteknikker bliver rangeret forskelligt i effektivitet, alt efter om man er ude efter et kort eller langt forhold

Vi kan sagtens gå igennem alle resultaterne, men når du har trykket ind på denne artikel, er du jo nok mest interesseret i at finde ud af, hvilken teknik der henvises til i overskriften - og det kommer vi til nu!

Skru op for grinet

For på tværs af alle parametre var der en bestemt "taktik", der langt hen ad vejen udkonkurrerede alle de andre, nemlig humor, men hvordan den skal komme til udtryk kommer an på dit køn.

Forskerne forklarer, at evnen til at få andre til at grine, er mest effektiv for mænd, der gerne vil finde et langtidsholdbart forhold.

Men hvis du er kvinde, handler det, ifølge resultaterne, i lige så høj grad om at vise, at du synes, den anden deltager ved stævnemødet er sjov, altså at grine af deres deres vittigheder og jokes.

Noget tyder dog på, at det ikke er en supereffektiv teknik, hvis man som kvinde gerne vil have en kort affære.

Så nu har vi svaret: Humor er den mest effektive flirteteknik, hvis du gerne vil imponerende den, potentielt, eneste ene!