Uhyggelige resultater: Nu udgør mikroplast så meget af vores hjernes vægt

Videnskab

26/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Plastik i hjernen øger muligvis risikoen for en lang række alvorlige sygdomme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Følgende er skrevet af Peter Roepstorff, sygeplejerske og klinisk diætist med mere end 30 års erfaring.

Flere videnskabelige studier har vist, at mikroplast ophober sig i menneskers organer. Et amerikansk studie viser, at plastikken især ophober sig i hjernen i så stor en grad, at mikroplast nu udgør en halv procent af de undersøgte hjerners vægt. 

Koncentrationer i afdøde hjerneprøver varierede fra 7 til 30 gange de koncentrationer, der ses i leveren eller nyrer.  

Forskerne bag undersøgelsen fra toksikologi ved New Mexico University blev både chokerede og overraskede. 

Undersøgelsen er så ny, at den ikke er Peer reviewed endnu. 

Førsteforfatteren Mathew Campden udtaler: "Det er ret alarmerende. Der er meget mere plastik i vores hjerner, end jeg nogensinde havde forestillet mig eller er tryg ved."

Mere plastik otte år senere

I undersøgelsen tog forskerne vævsprøver fra lever, nyrer og hjerner fra 27 mennesker, der døde i 2016, og fra 24 mennesker, der døde i 2024. 

Resultaterne viste, at lever, nyrer og hjerner fra de obducerede lig alle indeholdte mikroplastik. Det bemærkelsesværdige var, at der var mere plastik i mennesker, der døde i 2024, end i dem, der døde i 2016.  

Især hjernevævsprøverne havde ophobet mikroplastik. De 91 hjernevævsprøver (fra de i alt 51 mennesker) indeholdt i gennemsnit omkring 10 til 20 gange mere mikroplast end vævsprøver fra de andre organer. 

Det gjaldt især de hjerneprøver, som blev indsamlet i begyndelsen af ​​2024, hvor der var cirka 50 procent mere mikroplast i hjernen end i andre organer. I 2024-hjernerne udgjorde mikroplast i gennemsnit 0,5 procent af hjernevævsprøvernes vægt. 

Plastik i hjernen øger muligvis risikoen for en stor række sygdomme 

Forskere mistænker at mikroplast i menneskekroppen muligvis øger cellers oxidative stress, hvilket kan føre til systemisk inflammation og en række følgesygdomme – blandt andet hjerte-kar-sygdomme og kræft.  

Et nyere studie har vist, at mikroplast kan ophobe sig i lunger og øge risikoen for KOL og astma. 

Global handling nødvendig 

Et nyere studie fra tidsskriftet enviromental advances Transport and deposition of microplastics and nanoplastics in the human respiratory tract - ScienceDirect viser at mikroplast kan ophopes i lunger og derved øge risikoen for astma og kronisk obstruktiv lungesygdom. 

Læge og forsker i ophobning af mikroplast  bag studiet Sedat Gündoğdu mener , at det er på tide at råbe vagt i gevær og kalde plastikforurening en global og alvorlig nødsituation. Han udtaler ”Det er  nødvendigt at erklære en global nødsituation" for at håndtere plastikforurening.  

Link til undersøgelsen: Bioaccumulation of Microplastics in Decedent Human Brains Assessed by Pyrolysis Gas Chromatography-Mass Spectrometry - PMC (nih.gov) 

https://www.researchsquare.com/article/rs-4345687/v1