Mikkel Petersen
Med blodprøver fra mere end 44.000 svenskere kan der nu måske tydes en grund for, hvorfor nogle lever længere end andre.
Ny, banebrydende forskning viser, at hundredårige har en række fælles træk i deres blod – og det starter tidligere i livet, end man skulle tro.
De 100-åriges hemmelige kode?
Flere mennesker lever længere end nogensinde før. Hundredårige – engang en sjældenhed – udgør nu en af de hurtigst voksende befolkningsgrupper i verden. Men hvad adskiller de få, der når de tre cifre, fra os andre?
Forskere har nu gravet dybt i blodprøver fra mere end 44.000 svenskere og fundet en række bemærkelsesværdige forskelle i biomarkører, som tyder på en særlig biologisk profil blandt dem, der lever længst.
Skriver mediet sciencealert.
Lavere niveauer – mere liv
Studiet viste, at personer, der endte med at fylde 100 år, generelt havde lavere niveauer af glukose, kreatinin og urinsyre – allerede fra 60-årsalderen. De havde også sjældnere ekstreme værdier og lå typisk stabilt inden for moderate sundhedsrammer.
Specifikt havde personer med lavt urinsyreniveau markant højere sandsynlighed for at blive 100 år. Blot 1,5 % i gruppen med det højeste niveau nåede milepælen, sammenlignet med 4 % i gruppen med lavest niveau.
Det handler ikke kun om held
Forskellen mellem langlivede og andre kan ikke udelukkende forklares med gener. Faktorer som kost, alkoholindtag og generel livsstil vurderes at spille en vigtig rolle. De fleste biomarkører, herunder kolesterol, glukose og leverværdier, havde tydelig sammenhæng med sandsynligheden for at opnå ekstrem alder.
Selv om forskellene ikke er gigantiske, er de tilstrækkeligt tydelige til at antyde en biologisk fordel hos hundredårige – og den begynder mange år før døden.
Hvad betyder det for dig?
Du behøver ikke jagte evigt liv, men det skader næppe at holde øje med dine lever- og nyretal, blodsukker og urinsyre – især når du nærmer dig de senere årtier af livet.
Og hvem ved – måske gemmer der sig en 100-årig version af dig selv lige under huden.
