Af Peter Roepstorff, sygeplejerske og klinisk diætist
Undersøgelsens førsteforfatter Benjamin Schindel udtaler: Teblade har et højt aktivt overfladeareal, hvilket er en nyttig egenskab for et adsorberende materiale, og hvad der gør teblade gode til hurtigt at frigive smagskemikalier i dit vand. Men hvad der er specielt er, at te tilfældigvis er den mest forbrugte drik i verden og te brygning fjerner metaller som bly og cadmium fra vandet.
For at udføre undersøgelsen undersøgte forskerne, hvordan forskellige typer te, teposer og bryggemetoder påvirker tungmetaladsorption. De testede "ægte" te som sort, grøn, oolong og hvid samt kamille og Roi bos te. De undersøgte også forskellene mellem løse blade og kommerciel te i poser.
Forskerne opvarmede te opløsningerne til lige under kogepunktet. Dernæst tilføjede de tebladene, som blev gennemblødt i forskellige tidsintervaller - fra blot sekunder til 24 timer. Derefter målte forskerne, hvor meget af metalindholdet der var tilbage i vandet. Ved at sammenligne metalniveauer før og efter tilsætning af tebladene var de i stand til at beregne, hvor meget der effektivt blev fjernet.
Celluloseposer fungerer bedst - og frigiver ikke mikroplast
Efter at have testet forskellige typer poser uden te indeni, fandt forskerne, at bomulds- og nylonposer kun adsorberede små mængder af forurenende stoffer. Celluloseposerne fungerede godt.
Nøglen til et vellykket materiale er et højt overfladeareal. På samme måde som en magnet fastgøres til en køleskabsdør, klæber metal ioner sig til overfladen af et materiale. Så jo mere område partiklerne kan klæbe til, jo bedre. Forskerne mener, at cellulose, som er et biologisk nedbrydeligt naturmateriale fremstillet af træmasse, har højere overfladeareal - og derfor flere bindingssteder, end syntetiske materialer.
Bomulds- og nylonposerne fjerner praktisk talt ingen tungmetaller fra vand. Nylon teposer er problematiske, fordi de frigiver mikroplast. Heldigvis er størstedelen af de teposer, der bruges i dag, lavet af naturlige materialer, såsom cellulose. Disse kan frigive mikropartikler af cellulose, men det er fibre, som vores krop kan håndtere.
Længere trækketid, færre metaller
Ud af alle eksperimenterne var der én faktor, der skilte sig mest ud. Trækketiden spillede den vigtigste rolle i tebladenes evne til at adsorbere metal ioner. Jo længere gennemblødningstiden var, jo flere forurenende stoffer blev adsorberet.
Enhver te, der trækker i længere tid eller har højere overfladeareal, vil effektivt afhjælpe flere tungmetaller. At brygge te i længere perioder eller endda natten over som iste, vil genvinde det meste af metallet eller måske endda tæt på alt metallet i vandet.
Fremtidige muligheder
Ud fra deres eksperimenter anslår forskerne, at te brygning kan afhjælpe omkring 15 % af blyet fra drikkevand, endda op til blykoncentrationer så høje som 10 dele pr. million. Dette skøn gælder kun for en "typisk" kop te, som inkluderer et krus vand og en pose te, brygget i tre til fem minutter.
Undersøgelsens resultater giver nyttige nye oplysninger, der kan anvendes til folkesundheds forskning. På tværs af en befolkning, hvis folk drikker en ekstra kop te om dagen, vil vi måske over tid se fald i sygdomme, der er tæt forbundet med eksponering for tungmetaller. Eller det kan hjælpe med at forklare, hvorfor befolkninger, der drikker mere te, kan have lavere forekomst af hjertesygdomme og slagtilfælde end befolkninger, der har lavere te forbrug.
De danske tedrikkere
Danskerne er glade for te, og mere end 85% af alle danskere drikker te, viser en undersøgelse fra Analyse Danmark.
27% drikker te dagligt eller næsten dagligt. Heriblandt er flest kvinder.
Den gennemsnitlige tedrikker drikker max. to kopper te om dagen.
20% drikker tre eller flere kopper dagligt.
15,2% af danskerne drikker aldrig te, mens 17,2% aldrig drikker kaffe.
70% drikker både te og kaffe.
80% af dem, der aldrig drikker te, har alligevel te i hjemmet.
Tidsskrift reference: Benjamin Shindel, Caroline Harms, Stephanie Wang, Vinayak Dravid. Brygning af rent vand: De metalafhjælpende fordele ved te tilberedning. ACS Food Science & Technology, 2025; DOI: 10.1021/acsfoodscitech.4c01030
