Skrev dansk historie i 2022: Nu vender verdensstjerne tilbage til Danmark

Underholdning

05/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der bliver rift om billetterne

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Til de danske fans der elsker at skråle med på "Shape of you" og "Thinking out loud": nu er det med at følge med.

Hitmageren Ed Sheeran vender nemlig tilbage til Danmark, for at fyre den af foran sine tusindvis af fans.

Sidste gang han optrådte her, blev billetterne revet væk på rekordtid, og nu får danske fans endnu en chance for at opleve popfænomenet live.

I 2022 skrev Ed Sheeran historie med sine koncerter i Danmark, hvor han spillede for mere end 160.000 mennesker over fire dage.

Billetterne blev solgt i lyntempo, og de heldige, der fik fingrene i en billet, kunne nyde en magisk aften med kunstneren. For dem, der ikke nåede det dengang, er der nu godt nyt.

Nu vender briten tilbage til Øresundsparken i Tårnby, hvor han vil give to koncerter den 29. og 30. august 2025. Her er der gjort plads til hele 45.000 koncertgæster per dag.

Koncertarrangøren Smash Bang Pow bekræftede nyheden i en pressemeddelelse, og billetterne til de kommende koncerter kan købes fra onsdag den 10. juli klokken 9.

Koncerterne i København er en del af Ed Sheerans Mathemathics Europa-turné, hvor han igen vil hive guitaren frem og fyre op for hits og nye sange.

Sheeran har efterhånden besøgt Danmark flere gange siden sin debut på det københavnske spillested Bremen Teater i 2011. Siden har han optrådt i Forum i København i 2014, Tusindårsskoven i Odense i 2019, og senest i Øresundsparken i Tårnby i 2022.

Fans, der drømmer om at se Ed Sheeran live, bør holde sig klar ved tasterne den 10. juli klokken 9, når billetsalget starter. Hvis tidligere erfaringer er noget at gå efter, vil billetterne igen blive revet væk i lyntempo. Så skynd dig at sikre dig en plads til en af de mest eftertragtede koncerter i 2025.