Skal Danmark købe Californien? Underskriftsindsamling runder 200.000

Underholdning

12/02/2025

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der skal blandt andet bringes hygge til Hollywood, ifølge initiativtagerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Siden han vendte tilbage til præsidentposten sidste måned, har Donald Trump opfordret til, at Canada bliver den 51. amerikanske stat, foreslået at han måske kunne overtage Panama-kanalen, nævnt amerikansk ejerskab af Gaza – og forsøgt at købe Grønland.

Men nu svarer Danmark igen. Mere end 200.000 mennesker har nemlig skrevet under på en underskriftsindsamling om, at Danmarks skal købe den amerikanske stat Californien.

"Har du nogensinde kigget på et kort og tænkt, 'Ved du hvad Danmark har brug for? Mere solskin, palmer og rulleskøjter.' Nå, vi har en once-in-a-lifetime mulighed for at gøre den drøm til virkelighed," står der på hjemmesiden denmarkification.com. "Lad os købe Californien fra Donald Trump!"

"Måke Califørnia Great Ægain"

I disse tider med fake news og kunstig intelligens skal man passe på med at tage ting for gode varer, og underskriftsindsamlingen lægger da heller ikke skjul på, at den er satirisk ment.

Nederst på hjemmesiden er der således en ansvarfraskrivelse: "This campaign is 100% real… in our dreams"

Altså at underskriftsindsamlingen er 100 procent ægte, men kun i initiativtagernes drømme.

Målet med indsamlingen er desuden at indsamle 1 trillion dollars (plus minus et par milliarder), hvilket altså burde være nok til at overtale Donald Trump til at sælge Californien til Danmark.

Anspændt forhold

Trump og Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, har haft et anspændt forhold, siden præsidenten tog kontoret tilbage – med Newsom, der for nylig har afsat 50 millioner dollars til at bekæmpe Trump-administrationen og dens udvisningsforsøg, og Trump, der truede med at betinge føderal katastrofehjælp til staten efter Los Angeles-brande.

Trump begyndte at nævne idéen om at købe Grønland i 2019, og sagde, at USA har brug for at kontrollere det autonome område "for økonomisk sikkerhed".

Grønlands undergrund menes desuden at være rig på olie og gas, og andre råmaterialer, der er essentielle for grøn teknologi – som bliver tilgængelige, da massive isflager og gletsjere smelter som følge af klimakrisen.

Den samme smeltende is åbner også nye skibsruter.