Regn, sol og 4 nye danske millionærer sidste uge

Underholdning

28/08/2023

Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

Skrevet af J. Bøgen

Der var særligt en del af landet, der kunne juble på naboernes vegne.

Fredag og tirsdag aften i sidste uge, da der skulle udtrækkes vindere i Eurojackpot, gik førstepræmien desværre ikke nogen af dagene, men heldigvis er det ikke kun førstepræmien, man kan blive millionær af i det store lotteri.

En heldig dansker ramte nemlig tirsdag en delt andenpræmie på intet mindre end 2.044.182 skattefri kroner. Vinderen spillede med via sit PLUS abonnement og kommer fra en mindre by nordvest for København.

En anden dansker var heldig at vinde en stor tredjepræmie på 1.729.239 kr. skattefrit - og havde købt sin vinderkupon hos Min Købmand, Trædrejerporten i Hvidovre.

Samtidig stiger førstepræmiepuljen i Eurojackpot til 126 millioner kroner til næste trækning på tirsdag.

Mere millionregn lørdag

Festen fortsatte lørdag aften, hvor Lotto som vanligt skabte to nye millionærer via Millionærgarantien (som nu skifter navn til Millionærchancen - men fortsætter med fast at sikre to milliongevinster hver lørdag aften). 

  • Den ene heldige vinder af millionen havde købt sin kupon i SuperBrugsen i Vinderup - og havde en yderligere gevinst på 60 kr.

  • Den anden nybagte millionær købte sin vinderkupon hos Kvickly i Brøndby.

Om vinderne blot var forbipasserende eller lokale vides ikke.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med de nyslåede millionærer, der også vil få tilbudt  millionærrådgivning, men vi ønsker et stort tillykke.

Vindertal Eurojackpot, 22. august:

8, 40, 41, 46, 47

Stjernetal Eurojackpot, 22. august:

3, 11

Vindertal Lotto, 28. august 

2, 3, 4, 15, 17, 21, 27 

Tillægstal Lotto, 28. august

20

Kilde: Danske Spil