Han har fløjet verden rundt som pilot. Eller steward. Eller måske noget midt imellem.
I virkeligheden var han bare en ganske almindelig fyr fra Florida med et glimt i øjet og et talent for at narre systemet.
35-årige Tyrone Alexander har i årevis snydt sig ombord på fly – over 120 gange – uden at betale så meget som en dollar.
Over en årrække har Tyrone formået at flyve kvit og frit.
Ikke én, ikke ti – men over 120 gange. Hvordan? Jo, med et talent for forfalskninger, lidt mod og en god portion skuespil, lykkedes det ham at narre sig selv og sine nærmeste med ombord som kabinepersonale eller piloter.
Alt sammen uden billet, uden betaling – og uden at nogen fattede mistanke. Indtil nu.
Det skriver mediet PPVAK.
Havde gennemtænkt en klar plan
Tyrone udviklede et avanceret system, der kombinerede falske ID-kort, hjemmegjorte adgangsbrikker og en nærmest Oscar-værdig evne til at spille rollen som flypersonale.
Iført uniform og med selvsikker mine spadserede han gang på gang lige igennem sikkerhedskontrollerne og ind i flyene – som en af de ansatte.
Han vekslede mellem roller som steward, pilot og tekniker. En dag var han venlig og hjælpsom i kabinen, næste dag var han "på vej til cockpittet".
Men legen fik en ende. Tidligere på ugen blev Tyrone afsløret og stillet for en dommer.
Han er nu sigtet for elektronisk bedrageri og ulovlig adgang til sikrede områder i lufthavne.