Hvis du er ved at få nok af tøj, der klistrer sammen og slår gnister, hver gang du åbner tørretumbleren, så er der heldigvis et simpelt trick, der kan redde både dit humør og dit vasketøj.
Ind på scenen træder to uventede helte: sølvpapir og tennisbolde. De fungerer som et effektivt makkerpar mod statisk elektricitet og lange tørretider.
Ved at smide et par tennisbolde og en kugle af aluminiumsfolie med i tørretumbleren, kan du nemlig både forkorte tørretiden og slippe for, at tøjet klæber sig sammen i et statisk kaos.
Sådan skriver Lifesavvy.
Tennisboldene sørger for, at tøjet holdes i bevægelse og får luft, mens folien hjælper med at aflade den statiske elektricitet, der ellers opstår undervejs.
Det er enkelt, billigt og noget, de fleste allerede har liggende i skuffen.
Sådan gør du
Du skal blot rive et ark aluminiumsfolie af, og derefter krølle det sammen til en lille kugle.
Smid det i din tørretumbler og tryk på "start".
Når tromlen snurrer med dit tørretøj, virker folien ved at tiltrække og neutralisere statisk elektricitet. Du behøver ikke bekymre dig om at tøjet "klæber" af statistik elektricitet, når du tager det ud.
Når du så også smider et par tennisbolde med i tørrecyklussen – især med tung belastning som sengetøj, dyner eller puder – kan du forbedre din tørretid yderligere.
Tennisboldene hopper rundt og forbedrer tromlens effekt. De hjælper nemlig med at forhindre, at tøjet klumper sammen, ligesom de også fordeler varmen jævnt og fremskynder tørretiden.
Måske lidt lækker duft?
Husk, at hverken tennisbolde eller aluminiumsfoliebolde kommer til at tilføje nogen duft til dit vasketøj naturligt - det behøver dog ikke være sådan.
Hvis du vil have en ekstra friskhed, kan du overveje at tilføje et par dråber af din yndlings æteriske olie til aluminiumsfolien eller tennisboldene, før du smider dem i tørretumbleren.
Dette vil tilføje en duft, du elsker, og få dit vasketøj til at dufte fantastisk.