Det danske sprog er konstant under udvikling.
Gamle ord forsvinder, nye ord kommer til, ord ændrer betydning, nogle skrives anderledes end tidligere osv..
Man kan mene om den udvikling, hvad man vil, men en ting er sikker, og det er, at grammatisk er noget, der hurtigt kan få en diskussion op at køre.
For du vil jo ikke være den, der indrømmer, du har sagt et givet ord forkert hele tiden, vel?
En eller et
En af de ting i dansk grammatik, der for alvor kan sætte gang i rundbordsdiskussioner, er brugen af en og et.
Der findes sådan set en regel for det, nemlig at der skal stå 'en' foran ord, der er fælleskøn, og 'et' foran ord, der er intetkøn.
Problemet er så, at der ikke er noget egentligt system i ordenes grammatiske køn op dansk, og derfor handler det om, at vi er nødt til at vide, om noget er intetkøn eller fælleskøn - for vi kan ikke bruge nogen regler til at finde ud af det.
Et godt eksempel på et ord, der hurtigt kan føre til sproglige uenigheder, er noget så umiddelbart uskyldigt som det lille pelsdyr: Hamster.
For hedder det en eller et hamster?
Det rigtige svar
Hvis du svarer, at det hedder et hamster, er du ifølge Marianne Rathje, der er sprogforsker ved Dansk Sprognævn, langtfra alene – men du har ikke ret.
De hedder nemlig 'en' hamster, men sprogforskeren rækker alligevel en hånd ud til de, der vælger at kalde dyret 'et' hamster.
Hun har nemlig skrevet en klumme om, at netop ordet hamster er et af de ord, der kan være på vej mod at skifte grammatisk køn - og det er der intet galt i.
"Det betyder bare, at vores sprog er levende. Levende sprog forandrer sig i modsætning til døde sprog. Vi siger eksempelvis ikke længere "grov" som datid af "at grave", og det er der jo ingen, der savner," siger Marianne Rathje til TV 2.
