Det er vildt at tænke på, men tallene lyver ikke: Den allerførste Indiana Jones-film havde premiere for hele 42 år siden.
'Raiders of the Lost Ark' blev hurtigt et megahit, og derfor var det ikke ligefrem overraskende, at der tre år efter kom en efterfølger, nemlig 'The Temple of Doom'.
Efterfølgende måtte vi så vente fem år på at få den tredje film i serien, 'The Last Crusade', og så blev der faretruende stille omkring Dr. Jones og hans vilde eventyr.
19 år efter kom så den fjerde film, 'Crystal Skull', som desværre fik en hård medfart af anmelderne, og så skulle man måske tro, at produktionsselskabet ville opgive yderligere film i serien.
Det vilde comeback
Klip så 15 år frem til 2023, og igen er Harrison Ford at finde på det store lærred med sin velkendte pisk og tørre humor, da den femte (og sidste!) film i serien, 'The Dial of Destiny', fik premiere.
Men hvis du ikke vil i biografen for at den femte film i biografen, så kan du allerede nu fornøje dig med den hjemme i sofaen.
Godt nok skal man betale lidt for et, da den er tilgængelig som digital lejefilm på blandt andet Apple TV, Viaplay og Blockbuster.
Den er altså ikke tilgængelig i nogen af de betalte abonnementer til streamingtjenester endnu, men da det er Disney, der står bag filmen, går der nok ikke længe, før den er at finde på tjenesten Disney+ - sammen med de fire første Indiana Jones-film, som allerede ligger der.
Kultikon
Det er en underdrivelse af betegne Harrison Ford som en verdenskendt skuespiller.
I løbet af sin 50 år lange karriere som skuespiller har han nemlig spillet ikoniske roller som netop Indiana Jones og Han Solo i Star Wars-universet.
Derudover har han også spillet hovedrollen i den dystre sci-fi-klassiker Blade Runner, som for et par år siden fik en efterfølger - selvfølgelig også med Ford på rollelisten.
Faktisk er der også et dansk islæt til den femte Indiana Jones-film. Mads Mikkelsen spiller nemlig rollen Dr. Jürgen Voller, en vaskeægte naziskurk.