Det her er nok den mest geniale kontaktannonce, du ser i dag

Underholdning

17/07/2023

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Skrevet af J. Bøgen

Kunne du finde på at skrive til ham?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er en evig kamp at finde den eneste ene.

Nogle tyr til at gå i byen, andre forsøger sig med internetdating - og så er der Martin fra Slagelse, der har taget jagten på kærligheden til et helt nyt niveau.

den 46-årige vestsjællænder, som ikke ønsker at stå frem med billede og efternavn, har nemlig sat bannere op forskellige steder i Slagelse og Korsør, og budskabet er ikke til at tage fejl af, når man læser teksten:

"Veninde med kærestepotentiale søges!

Hej Q! Er du en sød singlekvinde i alderen 38-50 år, som er til gåture i naturen, biograture, café- og restaurantbesøg, feriejrejesr i ind- og udlandet, hygge & romantik, god mad & vin, samt et godt grin? Så vil Martin gerne være din!

Mail: Moden,mand.soeger.kvinde@gmail.com".

Og tro det eller lad være: Bannerne virker!

Flere henvendelser

Presse-fotos.dk har tage en snak med Martin, som fortæller, at der allerede er nogle stykker, der har henvendt sig, og at han glæder sig til at møde dem.

Grunden til, at han har valgt at ty til den noget alternative form for kontaktannonce er, at han simpelthen var træt af at date på nettet.

“Netdating har kostet mig megen tid, mange frustrationer og mange penge igennem årene,” siger han.

“Men sidste sommer så jeg på TV2/Nyhederne en tømrersvend, der havde gjort noget lignende i Østjylland, hvor han havde hængt et banner op i et stillads hos en kunde. Og så sagde jeg til mig selv: Det er sgu da det, du skal gøre.”

Efter nogle omveje fik Martin så lov af nogle private venner til at hænge et banner op på et plankeværk i Slagelse. Men det første banner gav ikke resultater.

“Nogle andre venner sagde så til mig, at der skal mere end et banner til. Og det skal være i nogle pang-farver, så folk lægger mærke til det,” fortæller Martin.

Som sagt så gjort: Martin lavede banneret om, lavede flere af dem, og så begyndte der at komme resultater.

I hvert fald af en slags ...

Havde glemt vigtige detaljer

For på de første bannere havde Martin nemlig glemt at skrive, hvilken aldersgruppe han er interesseret i.

Det betød, at der både var en, der var for gammel til hans smag, men også ngole unge piger, der kontaktede ham, sselvom han egentlig søger en veninde med kærestepotentiale i alderen 38-50 år.

Derudover har han også det krav, at den fremtidige kvinde i hans liv skal komme fra Slagelseområdet.

Men der er kommet nogle relevante henvendelser, så nu står den på en slags speeddating for Martin og kvinderne, inden det går videre til reelle dates med dem, som han kan se et kærestepotentiale i.

Og forresten: Han modtager gerne flere henvendelser!