Der kan være mange penge at spare.
Lige nu læser andre
Når elprisen rammer over seks kroner i timen mellem klokken 20 og 21 i aften, gælder det om at tænke sig om.
Med simple vaner og brug af smart teknologi kan danskerne både spare penge og få en mere robust hverdag, påpeger TEKNIQ.
Det handler først og fremmest om at flytte forbruget væk fra de dyreste timer.
Mange ting kan vente til senere på aftenen – uden at det kræver store ændringer i hverdagen.
Læs også
“Ingen behøver panikke over en enkelt time med høj elpris, men det giver god mening at tilpasse sit forbrug. Tøjvask, opladning og måske også madlavning kan sagtens rykkes nogle timer – det mærkes direkte på elregningen,” siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ.

Kilde: Sparenergi.dk/Energinet
Teknologien står klar til at hjælpe
Samtidig kan den rette teknologi gøre arbejdet for forbrugeren, så man automatisk undgår spidsbelastningen – og det giver både økonomisk og praktisk værdi.
“Moderne løsninger som varmepumper og elbiler med intelligent styring gør det let at undgå spidsbelastningstimerne. Teknologien kan selv planlægge, hvornår strømmen er billigst – uden at gå på kompromis med komforten,” siger Troels Hartung.
Årsagen gemmer sig i lav produktion fra solceller og vindmøller og tårnhøj efterspørgsel på energi ude i Europa.
De store prisudsving får flere til at interessere sig for at producere og gemme egen strøm – især via solceller og husstandsbatterier.
Det giver forbrugerne mere frihed og bedre mulighed for at styre, hvornår strømmen bruges.
“Vi ser stigende interesse for løsninger med eksempelvis husstandsbatterier, hvor man både bruger og producerer sin egen strøm. Det gør forbrugerne mere uafhængige af udsving i elprisen og giver bedre kontrol over hverdagen,” siger Troels Hartung.