Bliver et helt unik show: Femdobbelt grammy-vinder kommer til Danmark

Underholdning

13/09/2024

Foto: Friendly PR
Foto: Friendly PR

Skrevet af J. Bøgen

Han står blandt andet bag musikken til Løvernes Konge, Gladiator, Inception og The Dark Knight-trilogien.

Hans Zimmer tager den til The Next Level – og tager Europa med! Den Oscar®- og Grammy®-vindende komponist vender tilbage til Europas største arenaer i 2025 og 2026 med 'Hans Zimmer Live – The Next Level'.

Touren lægger vejen forbi Danmark med koncert i Københavns Royal Arena d. 10. marts, 2026. Hans Zimmer var sidst i Danmark i 2022, hvor han leverede en formidabel koncert, og nu kan danske fans altså endnu en gang glæde sig til en uforglemmelig oplevelse.

Banebrydelse opdagelsesrejse

The Next Level er et helt nyt show med banebrydende elektroniske lydbilleder og en spektakulær lysproduktion, der overgår alle Zimmers tidligere shows. Den verdensberømte komponist (kendt for sine scores til bl.a. Løvernes Konge, Dune og The Dark Knight Batman-trilogien) er i øjeblikket på en udsolgt turné i Nordamerika. 

“Jeg ser hver forestilling som en ny opdagelsesrejse,” fortæller Zimmer. '”Med 'The Next Level' ønsker jeg at overraske mine fans og tage dem med ind i en lydverden, de aldrig har oplevet før”. 

Det nye show repræsenterer Zimmers vedvarende stræben efter at afsøge de kunstneriske grænser, udforske nye veje og konstant udvikle sin lyd og visuelle udtryk. Zimmers seneste europæiske turné i 2022-2023 var en stor succes. I udsolgte arenaer fejrede over 400.000 fans komponisten hvis soundtracks i årtier har været lyden af Hollywood-blockbusters. Men 'The Next Level' vil byde på noget helt nyt – en ny vision, en ny rejse, som ingen fans bør gå glip af. 

Fans, der ønsker at sikre sig billetter tidligt, kan nu registrere sig til den eksklusive pre-sale på den officielle venteliste på www.HZL-NEWS.com.

Det officielle billetsalg starter den 26. september 2024 kl. 10:00 CET. Alle tour-datoer og billetter findes på www.hanszimmerlive.com.

Om Hans Zimmer

Hans Zimmer har komponeret musik til mere end 500 projekter på tværs af forskellige medier, som samlet set har indtjent over 28 milliarder dollars på verdensplan. Zimmer er blevet hædret med to Academy Awards®, tre Golden Globe® Awards, fem Grammy® Awards, en American Music Award og en Tony® Award samt seks Emmy®-nomineringer.
 
Næste store projekt for Zimmer er musikken til Steve McQueens meget ventede film Blitz, som får premiere i november, og Joseph Kosinskis F1, der udkommer i juni 2025. For nylig har Zimmer også komponeret musikken til Denis Villeneuves kritikerroste efterfølger Dune: Part Two, som havde premiere i marts 2024. Filmen er efterfølgeren til Hollywood-blockbusteren Dune fra 2021, som indbragte Zimmer hans anden Academy Award® i kategorien 'Bedste musik komponeret til film'.

Han er også for nylig blevet nomineret til tre Emmy®-priser for sit arbejde på Planet Earth III og The Tattooist of Auschwitz. Zimmers øvrige karrierehøjdepunkter inkluderer musik til film som No Time to Die, Gladiator, The Thin Red Line, Rain Man, The Dark Knight-trilogien, Inception, Thelma & Louise, The Last Samurai, 12 Years a Slave, Blade Runner 2049 (sammen med Benjamin Wallfisch) og Dunkirk, samt nyere film som Top Gun: Maverick, Wonder Woman 1984 og The SpongeBob Movie: Sponge on the Run.

I 1994 vandt Zimmer sin første Academy Award® for bedste originale musik til Disneys animerede film The Lion King. I 2019 komponerede han også musikken til live-action genindspilningen af den ikoniske film og blev Grammy®-nomineret for bedste soundtrack til visuelle medier.